Kommuner skærer i åbningstiden

Nyhedsmagasinet “Danske Kommuner” skriver: 
Hver femte kommune vil til næste år spare penge ved at reducere åbningstiden i daginstitutioner. Heller ikke SFO går fri. Forældrene frygter, at det vil føre til en mere stresset hverdag for både dem og børnene.
 
Sparekrav vil til næste år slå igennem og blive mærkbar på blandt andet åbningstiden i de kommunale daginstitutioner. Ifølge en undersøgelse, som Synovate/Vilstrup har lavet for pædagogernes fagforening BUPL, svarer hver femte kommune, at den i 2009 vil reducere åbningstiden i institutioner for 0 til 6 årige, mens hver 10. også vil reducere åbningstiden i SFO’en.
– Det er en serviceforringelse, som er helt uforståelig i en tid med en stærk økonomi, siger BUPL’s formand Henning Pedersen til Jyllands-Posten.

Formanden for KL’s børne- og kulturudvalg Henrik Larsen (R) erkender, at de indskrænkede åbningstider er et servicetab.
– Der er bare ikke meget at gøre: Kommunerne har indgået en aftale med regeringen om væksten i udgifterne. Holder vi ikke den, bliver vi slået oven i hovedet, siger han til avisen.

I Gribskov Kommune vil man spare penge på skoleområdet ved at reducere åbningstiden i kommunens SFO’ere. Her frygter forældrene, at det vil føre til en mere stresset hverdag, fordi de skal tage tidligere fri for at nå hjem og hente børnene.
 

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder-2008. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *