Indenrigsministeriets Landdistriktskonference 2002

Indenrigsministeriets årlige Landdistriktskonference finder i år sted d. 1. og 2. marts på Ærø og får deltagelse af indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.
  
Temaet bliver "Bosætning, erhverv og kultur i landdistrikterne" og som oplægsholdere er inviteret borgmester Flemming Eskildsen, byggeforsker Lars Keller, centerleder Hanne Tanvig, bestyrelsesformand Thomas Tange Rasmussen, sognepræst Jørgen Anker Jørgensen og museumsinspektør Jørgen Skaarup.
  
Men der bliver også tid til andet: fredag eftermiddag er der mulighed for at deltage i en af tre ekskursioner på Ærø: "Vedvarende Energi og Solenergi", "Kultur" eller "Turisme og Erhverv". Om aftenen har øens to borgmestre lovet at sørge for en totaloplevelse med bl.a. "Marstal småborgerlige Sangforening".
  
Deltagerne bliver indlogeret på Hotel Ærø Strand i Marstal, hvor konferencen også finder sted.
  
Konferenceprogram og tilmeldingsskema kan rekvireres i Indenrigs- og Sundhedsministeriet hos Kristine Grønkjær Villadsen på telefon 33 92 36 57 eller mail kgv@inm.dk.
  
Tilmeldingsfrist er den 15. februar 2002. Der er et begrænset antal pladser. Det er gratis at deltage i selve konferencen, men hvis der ønskes overnatning koster det 350 kr. i enkeltværelse, 200 kr. pr. person i dobbeltværelse og 50 kr. pr. person i 4-mandssuite.

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder-2008, Nyhedsbrev. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *