Hjemmeside skaber synlighed for frivilligt arbejde i lokalområder

Rundt om i landet er der masser af folk, der arbejder frivilligt for at gøre deres lokalsamfund bedre. De bygger legepladser, laver nye spejdertilbud, renoverer bygninger til naturskoler og så videre. Men ofte er det kun de folk, der er involveret i projekterne, der ved at de eksisterer. Derfor har DR i Trekantområdet lavet hjemmesiden dr.dk/lokalehelte, der skal hjælpe med at gøre projekterne og den frivillige indsats synlig for andre.

Hjemmesiden tilbyder folk bag projekterne, at de nemt, enkelt og gratis kan lave deres egen lille hjemmeside, hvor de beskriver deres ideer og projekter. Hjemmesiden kan bruges til at planlægge projektet, holde styr på det i en fælles kalender og beskrive processen fra ide til virkelighed. Det er meget enkel at lave sin egen hjemmeside, og kræver bestemt ikke stort computerkendskab.

De hjemmesider, der bliver lavet bliver synlige på DR´s hjemmeside på adressen dr.dk/lokalehelte. Derfor kan siden også bruges af folk, der søger inspiration til deres egne lokale projekter. Og de kan se, hvordan andre griber det an, når der skal samles penge ind eller findes frivillig arbejdskraft til at få bygget en legeplads, laves et stisystem eller lignende.

Dr.dk/lokalehelte åbnede i 1. maj, og de første projekter er allerede på siden, hvor man kan læse mere om dem. Man kan også se, hvordan man får en hjemmeside til sit eget projekt på dr.dk/lokalehelte.

Siden kører i første omgang som et forsøg under P4 Trekanten frem til november 2007. Her vil journalisterne også vælge nogle af projekterne og fortælle om dem i radioen.

Se mere på dr.dk/lokalehelte.

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder-2008. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *