Høringssvar – Ændring af lov om byfornyelse mv.

Høringssvar afsendt den 7. februar 2008
Landdistrikternes Fællesråd har med interesse læst det fremsatte forslag til ændring af byfornyelsesloven.
Som paraplyorganisation for en række landdækkende foreninger med interesse i landdistrikterne mener vi, at bolig- og bygningsstandarden er af væsentlig betydning for landsbyernes udvikling. Forfaldne og nedrivningsmodne huse har, ganske som bemærkningerne til lovforslaget påpeger, en afskrækkende effekt på velfungerende familier eller iværksættere, der overvejer at slå sig ned i landdistrikterne.

Landdistrikternes Fællesråd har da også udpeget landsbyfornyelse som et af sine politiske fokusområder i 2008, og ser frem til et øget samarbejde med ministeriet i den anledning.

Helt generelt fortjener det fremsatte lovforslag mange rosende ord, da det lukker de værste huller i den eksisterende lov. Vi har derfor kun nedenstående få og korte kommentarer.

• Udgiftsrammen til områdefornyelse i mindre byer
Statens Byggeforskningsinstitut vurderer i sin rapport (2007), at omkring 10.000 boliger i landets yderområder vil glide ud af boligmarkedet i de kommende år på grund af direkte forfald eller meget dårlig stand. Bl.a. på den baggrund har Landdistrikternes Fællesråds tidligere foreslået at udgiftsrammen skulle udvides betragteligt, ikke mindst set i lyset af det stigende antal afslag til byfornyelsesprojekter i de små byer, fordi rammen er opbrugt.
Lovforslaget afhjælper imidlertid dette problem. Dels ved at 25 pct. mod hidtil 20 pct. af den samlede ramme øremærkes til de mindre byer, dels ved de mindre byer kan få del i de uforbrugte midler i de resterende 75 pct. af rammen, der er målrettet projekter i de større byer.
Landdistrikternes Fællesråd er glad for denne fleksibilitet, men hvis de større byer bruger deres del af rammen fuldt ud, frygter vi, at ”landsby-puljen” er for lille til at honorere de mange ansøgninger – selv med forhøjelsen på de 5 pct. Vi opfordrer derfor ministeriet til hurtigt at vurdere om den nye fordeling har givet den ønskede virkning. Hvis det ikke er tilfældet, forventer vi udgiftsrammen sættes op, så der er tilstrækkelig midler til at skabe den ønskede fornyelse.

• Adgang til nedrivning af ejer- og andelsboliger

• Mulighed for at kondemnere tomme boliger herunder påbud
Uagtet Landdistrikternes Fællesråd sætter den private ejendomsret meget højt, er det rigtig, at kommunalbestyrelsen får adgang til at nedrive faldefærdige ejer-og andelsboliger. Ligeledes mener vi, det er rigtigt, at kommunernes kondemnerings-ret også skal gælde tomme ejendomme – herunder muligheden for at give påbud til at rette op på sundhedsskadelige forhold.
Begge ændringer vil være en bremse på spekulanternes mulighed for at ”sminke liget” og sælge eller udleje boligen til i forvejen udsatte grupper.
Landdistrikternes Fællesråd er dog bekymret for, om de gode intentioner holder. Ifølge bemærkningerne til §22 stk. 1 fremgår det, at kommunen kan yde støtte til ejere, som ”selv er indstillet på”, at ejer- eller andelsboligen nedrives. Vi savner en udvidelse af kommunernes kompetence til at skride ind for overfor den ikke-samarbejdsvillige ejer, som ellers vil kunne trænere nedrivningen i det uendelige.
På samme måde viser bemærkningerne, at kommunernes pligt til at føre tilsyn med tomme boliger ikke ændres, selv om kommunerne får mulighed for at kondemnere tomme boliger. Hensigten med forslaget er at forhindre, folk flytter ind i sundhedsskadelige boliger, hvorefter kommunen ved en kondemnering har genhusningspligt. Men tillægges kommunerne ikke en øget tilsynspligt, vil langt de fleste problematiske forhold alligevel først blive kendt, når ejendommen bebos. Dermed får ændringsforslaget kun begrænset virkning.

• Afsluttende kommentarer
Der skal ikke herske tvivl om, at Landdistrikternes Fællesråd påskønner de pilotprojekter indenfor byfornyelse, som de tidligere fødevare- og socialministerier har i gang i de mindre kommuner, men vi ser frem til, at der med lovforslaget sættes ind med permanente foranstaltninger. Dog savner vi i lovforslaget en klar præcisering af, hvem der har ansvar og initiativpligt til, at pengene bliver anvendt på de rette projekter.
Endelig finder Landdistrikternes Fællesråd det afgørende for en succesfuld landsbyfornyelse, at realkreditinstitutterne giver ejendomme i landdistrikterne samme favorable lånemuligheder, som byerne i dag tilbydes. Et forhold vi vil tillade os at vende tilbage til senere overfor såvel Velfærdsministeriet som Erhvervsministeriet.

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder-2008. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *