Fungerer skolemadsordninger ordentligt? – En evaluering skal give svaret

Fødevareministeriet skriver:
Hvilken effekt skolemad har for børns sundhed og trivsel? Fødevareministeriet igangsætter nu udbud til projekter, der skal vise effekten af madordningerne. Eva Kjer vil dermed bane vejen for, at der etableres forældrebetalte madordninger på endnu flere skoler.
– Det er vigtigt at få undersøgt, hvordan skolemaden virker på vores børns trivsel og udvikling. Skolemaden skal være sund og nærende, men selve ordningerne skal også være forholdsvis enkle at igangsætte og drive. Derfor skal vi også have undersøgt, hvilke skolemadsordninger, der fungerer rent praktisk og hvorfor, siger fødevareminister Eva Kjer Hansen. Der er afsat 6 millioner kroner til evalueringer af skolemadsordninger og det er meningen at de skal vise hvilke effekter, der er af de forskellige skolemadsordninger, skolemadskoncepter og leveringssystemer. Fødevareministeriet har tidligere støttet skoler, så i alt 12.500 børn får mulighed for to måneders skolemad i løbet af 2008. Formålet er, at udbrede kendskabet til forskellige skolemadsordninger.
Læs mere her

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder-2008. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *