Det frivilliges samspil med det offentlige til debat

Socialministeren og kulturministeren har sammen med repræsentanter for det frivillige Danmark skrevet et oplæg til et charter om samspillet mellem det offentlige og det frivillige Danmark – også kendt som Foreningsdanmark eller Det civile samfund.
“Jeg kan se nogle nye muligheder i charteret for at styrke demokratiet og måske indføre en ny form for servicekoncept i samfundet,” siger Thorkild Ljørring Pedersen, formand for Landdistrikternes Fællesråd.
“Jeg vil gerne rose de to ministre for initiativet, men der skal handling bag ved ordene; man kan ikke skrive sig ud af det.”

Landdistrikternes formand ser gerne at Fællesrådet spiller en aktiv rolle i den debat, der skal udspille sig henover sommeren, samles op på en konference i sensommeren og munde ud i en endelig udgave af charteret til efteråret.

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder-2008, Nyhedsbrev. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *