Der skal være sammenhæng i livet på landet

” Ønsker vi fortsat et liv på landet eller skal landdistrikterne være bosætningsreservater for folk med ressourcer til at leve en adskilt tilværelse med karrieren i byen og afkoblingen i boligen på landet?”
Spørgsmålet kommer fra centerleder Hanne Tanvig, Center for Forskning og Udvikling i Landdistrikter – og hun er ikke bange for selv at svare:
“Hvis landdistrikterne skal være andet end det der er tilovers, når byerne har fået deres, skal der tages fat, så vi får skabt hele lokalsamfund. Det er uhensigtsmæssigt med de store afstande mellem bolig og arbejde og at den økonomiske aktivitet, arbejdslivet, er adskilt fra familieliv og kultur- og fritidsaktiviteter. I dag er landdistrikterne baseret på en kørselsøkonomi og det er et kulturelt, et tidsmæssigt og et miljømæssigt problem.”

Af samme grund har erhvervsudvikling en meget høj prioritet hos Center for Forskning og Udvikling i Landdistrikter, der mandag d. 20. august officielt indvies af indenrigsminister Karen Jespersen.

“Mange fremhæver forskellen mellem land og by. Men den holder ikke, medmindre vi sikrer at landdistrikterne er noget for sig og hverken forstæder eller naturreservater,” fastslår Hanne Tanvig.

“Der er faktisk mange muligheder for at skabe nye arbejdspladser i landdistrikterne uden at der følger miljøproblemer og naturødelæggelse med i kølvandet. Men ingen arbejder reelt for den udvikling. Planlæggerne arbejder enten med en forstadsudvikling i tankerne – eller med at det civile samfund skal mest muligt ud af landdistrikterne.”

Hanne Tanvig forestiller sig, at de nye arbejdspladser i landdistrikterne enten skal baseres på de råvarer, der produceres eller kan produceres i landbrug, skovbrug og fiskeri – eller at de baseres på IT.
“Jeg forestiller mig især arbejdspladser inden for nye typer serviceerhverv: avanceret erhvervsservice, markedsføring, bogholderi via IT eller måske fjernarbejdspladser i netværk, siger Hanne Tanvig, der også gerne ser, at landbrugets, skovbrugets og fiskeriets råvarer bliver genstand for nytænkning:
“Biomasse indebærer f. eks. mange spændende muligheder. Vi kan begynde fra bunden ude i landdistrikterne, så både forarbejdning af råvarerne og markedsføring af de færdige produkter sker ude i landdistrikterne. Det samme gælder for regionale produkter, der bør have en tydelig kobling til produktionsstedet: en særlig råvare eller en særlig viden, der ligger bag produktet. Det kan bidrage til en brobygning mellem landbruget og den videnbaserede økonomi.”

Her kan kvinderne i landdistrikterne efter Hanne Tanvigs mening komme til at spille en særlig rolle.
“Kvinderne i landdistrikterne er en overset ressource, som ofte har en god, håndværksmæssig forstand på at udnytte råvarerne, samtidig med at de ofte har en uddannelse, som de ikke kan udnytte fuldt ud i deres lokalområde. Der ligger mange skjulte kræfter her,” slutter Hanne Tanvig.

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder-2008, Nyhedsbrev. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *