Byfornyelse på landet

Byfornyelse på landet er ingen succes

Det er de færreste kommuner, der har mod på at sætte gang i byfornyelse på landet. I hvert fald hvis man bruger Vejle Amt som eksempel, hvor kun to ud af 18 kommuner har nedsat et bygningsforbedringsudvalg.  Og de to kommuner, der har vovet springet, er endda typiske købstadskommuner, nemlig Kolding og Fredericia.

Den byfornyelseslov, der trådte i kraft 1. januar sidste år, skulle ellers have givet byfornyelsen på landet et løft. Kommunerne fik mulighed for at nedsætte et særligt bygningsforbedringsudvalg, der skulle gøre sagsgangen lettere – og finansieringen af byfornyelsen blev fastlagt til 1/3 fra staten, 1/3 fra kommunen og 1/3 fra private midler.

Der kan være mange årsager til, at rammen for byfornyelse på landet slet ikke bruges fuldt ud. Mange landkommuner har aldrig tidligere prøvet at tænke i byfornyelses-baner – og desuden er de så økonomisk klemt i disse år, at det kan være svært at finde den kommunale tredjedel af midlerne på budgettet. Endelig er ordningen stadig ikke særlig kendt blandt beboerne på landet, som derfor ikke presser på for at få gang i den landlige byfornyelse.

En mere fleksibel økonomisk fordeling mellem parterne kan være et middel til at få gang i byfornyelsen på landet, mener Landdistrikternes Fællesråd.

Side 2 af 2

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder-2008, Nyhedsbrev. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *