Busruter reddet i denne omgang

Nyhedsmagasinet “Danske Kommuner” skriver:
Region Midtjylland skyder 57 millioner kroner ind og forhindrer derved midlertidigt en lukning af 58 busruter. Kommuner og regioner vil anmode regeringen om en mere permanent løsning.

Region Midtjylland havde lagt op til at spare 58 busruter væk i løbet af de næste fire år, men så galt går det alligevel ikke.

Regionsformand Bent Hansen (S) siger, at regionen har fundet 57 millioner kroner.

– Det betyder, at ruterne er fredede det næste år, siger han til TV2 Østjylland.

Han understreger, at der er behov for en mere permanent løsning for at sikre de truede busruter. Dette punkt vil være på dagsordenen, når han og KL’s formand Erik Fabrin torsdag mødes med transportminister Carina Christensen (K).

Her vil de bede ministeren om flere penge til at driften af de regionale busser.

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder-2008. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *