Yderområderne i Danmark er ramt af manglende belåningsmuligheder

Indlæg af Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd, 20. januar 2012

Flere og flere steder rundt i landets yderområder – eller Udkantsdanmark som medierne ofte omtaler det – vil realkreditselskaberne ikke længere tilbyde realkreditbelåning til boliger eller virksomheder, og det kan få fatale samfundsmæssige konsekvenser.

Gift mod erhvervsudviklingen
Realkreditlån til erhvervsbyggeri er i mange landsbyer i yderområder og på mindre øer ikke længere en mulighed. Der afvises kategorisk med baggrund i, at ejendommen efterfølgende kan være svært omsættelig, og at der er mindre chance for, at andre erhverv senere vil kunne bruge bygningen. Der opfordres ofte til at søge mod erhvervsområderne i de større byer.

Det er direkte gift mod erhvervsudviklingen i mange landdistrikter og yderområder. Det er samtidig også gift for udviklingen i beskæftigelsen, og dermed påvirker det også bosætningen negativt. Det er meget vigtigt, at man finder en ordning hurtigst muligt for realkredit-belåningsmulighederne for erhverv i landdistrikter og yderområder, ellers vil udviklingen i disse områder blive koblet helt af resten af samfundet.

Bankerne er de fleste steder meget tilbageholdende med at yde lån, her i den aktuelle kreditkrise og bankkrise. Ud over muligheder for belåning til erhvervsejendomme og erhvervsbyggeri, så er målrettede kom-i gang-lån, vækstlån og vækstkautioner rettet mod virksomheder i yderområderne også vigtige områder, som bør forbedres.

Manglende udlånslyst til ejendomme
Vi oplever, at flere landsbyer især i yderområderne bliver black-listet som områder, hvor man ikke vil tilbyde realkreditbelåning. Dermed ikke sagt, at man ikke kan finde gode eksempler på realkreditbelåning i lokalsamfund rundt om i Danmark, men meget ofte ender det med afslag til låneansøger, også selvom låneansøgers økonomi er meget solid.

Når realkreditselskaberne ikke vil udlåne, er de interesserede boligkøbere overladt til at finde belåningen hos banker eller pantebreve. De fleste banker prøver at begrænse udlån, så det er ikke en selvfølge at få et banklån, og i positiv fald er det mange gange dyrere i en bank end i et realkreditselskab, hvis man sammenligner fx et huslån med variabel rente.

Den manglende udlånslyst i visse yderområder og især til ejendomme under kr. 500.000 skyldes selvfølgelig, at realkreditselskaberne er bange for tab, men vi mangler at se, om det er i landområderne og yderområder eller i kommunernes centerbyer eller måske i landets 4-5 største byer, at realkreditselskaberne har oplevet størst tab gennem tiden og har oplevet den dårligste betalingsevne af terminerne. Den måde, som selskaberne har offentliggjort deres tab på, giver i dag ikke det fulde svar.

Noget af problemet skyldes også, at der i visse yderområder sker en nettofraflytning i befolkningen, så realkreditselskaberne er bange for lav boligefterspørgsel, og dermed et stigende boligoverskud samt at boligstanden vil forringes.

Politiske tiltag og løsninger
Problemet bør tages op landspolitisk af Folketingsudvalget for Landdistrikter & Øer, af ministeren for By, Bolig og Landdistrikter, Carsten Hansen, samt Erhvervs- og Vækstminister, Ole Sohn. Det er naturligt, at man skal tage en række drøftelser sammen med realkreditbranchen og forsøge at finde flere forskellige løsningsforslag.

Politisk kunne man måske i en overgang håbe på en form for delvis statsgaranti i landets yderområder for den første del af 1. prioriteten i realkreditlån i erhvervsbyggeri og eventuel også i privatboliger, så en del af realkreditlånet ikke medfører tabsrisiko for realkreditselskaberne.

Det skal dog ikke sætte markedskræfterne helt ud af spil og være en blanko-garanti for hele lånet, som realkreditselskaberne bør yde, men det vil stimulere lånemarkedet for både bolig og erhverv.

 

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.