Vindmøller som løftestang for lokal udvikling i yderområder

[LDF] Når NORDISK FOLKECENTER for Vedvarende Energi holder en stor konference den 18. april 2013 bliver det med deltagelse af Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd. Steffen er en blandt flere eksperter, der skal holde oplæg om vindmøllernes potentiale i yderområder.

Titlen på formandens oplæg er ‘Lokal accept af vindmøller med udgangspunkt i lokal udbytte/ejerskab herunder almennyttigt ejerskab. Nye indkomster og arbejdspladser i landdistrikterne’.     

Tilmelding til konferencen
I princippet har alle adgang til konferencen, men af hensyn til det begrænsede deltagerantal har repræsentanter for landdistrikter og kommuner i yderområderne samt medierne forrang. Derfor er kun bekræftede tilmeldinger gyldige. Tilmelding til ns@folkecenter.dk senest den 10. april kl. 15:00

Tid og sted
Torsdag, 18. april 2013 kl. 09:30 til 15:00
Hotel Fjordgården, Vester Kær 28, 6950 Ringkøbing

Se det omfattende program og læs meget mere her: Konferenceprogram 

Baggrund for konferencen
De næste seks år skal der opstilles 600 til 900 store vindmøller med i gennemsnit 20 til 30 vindmøller i hver af de ca. 30 kommuner i yderområderne, hvor vindressourcerne er bedst.

Det årlige økonomiske afkast vil med almennyttige ejerformer blive en saltvandsindsprøjtning til nye lokale aktiviteter, idet overskuddet, viser erfaringerne, pr. vindmølle på steder med gode vindforhold over en tyve års periode ligger på årligt 3 til 5 millioner kroner. Det vil samtidig give vindmølleprojekterne den nødvendige accept hos den berørte lokalbefolkning.

Det er baggrunden for, at Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi har bedt Rambøll om at udarbejde en rapport om vindmøllers betydning for vækst og arbejdspladser i yderområderne, og det er samtidig anledningen til konferencen.

 

 

 

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.

Et svar til Vindmøller som løftestang for lokal udvikling i yderområder

  1. Annelise Bach Nielsen skriver:

    Noget i denne meddelelse får mig til at frygte, at Landdistrikterens Fællesråd trænger til viden om kæmpevindmøller og emission af lydbølger under høregrænsen (lavfrekvent støj og infralyd). Jeg vil geren bidrage 😉 og derfor citerer jeg lige en mail + svar herunder:

    Kære Hans Christian Schmidt og Per Clausen

    Jeg bliver måske nabo til Knuthenborgs 3 Siemens møller på hver 3 MW og 150 m høje. Jeg har måttet beskæftige mig med problematikken siden august 2010. Vi naboer indklagede lokalplanen for Natur- og Miljøklagenævnet i marts 2012 og afventer svar inden længe. 2 af de 3 kæmpemøller står i kystnærhedszone – den tredje 3 m syd for zonegrænsen. For slet ikke at tale om, at møllerne kommer til at stå midt i Realdanias og Lolland Kommunes fælles projekt ‘ Porten til Lolland’, der priser landskabelige værdier som stilhed….

    Jeg skriver til Jer fordi jeg har tillid til, at I arbejder seriøst uden politisk ‘drilleri’ med at få støjgrænserne så gode som viden gør mulig – og jeg har hørt HCS sige i radioen, at hvis politikerne har taget fejl, så må de jo lave tingene om…

    Det følgende handler om 150 m møller, som vi ikke har så mange af i Danmark endnu, og det lader til, at Henrik Møller og kollegerne fra AUC får ret – igen igen – i, at den lavfrekvente emission vokser, når møllerne vokser…

    Jeg får dagligt en mail fra det amerikanske Wind Watch, og via den fandt jeg et site (http://www.bccrwe.com/), som borgere for ansvarlig vindenergi i Brown County, Wisconsin, har sat op.

    Her så jeg en video, som jeg må dele med Jer.

    http://www.youtube.com/watch?v=71DxuicwCXw

    Uploadet den 22/12/2011

    At least eight families in Shirley, WI, in the Town of Glenmore just south of Green Bay, are reporting health problems and quality of life issues since the Shirley Wind project went online in December of 2010. Six families have come forward, five of them testify on the video, and at this time two of them have vacated their homes.

    Det nye – for mig, der som måske kommende nabo har set en del – er mælkebonden, der på et år – siden 6 møllers start i dec. 2010 – har mistet 19 køer og 30 kalve – nogle af køerne er selvdøde andre har været så svage, at han har måttet slå dem ned. Køernes ydeevne er reduceret med 10 kg pr ko pr dag…den nærmeste mølle står 1,5 km væk (!) og de er 150 m høje.
    Landmanden kommer på i videoen 6 min og 50 sek inde og han taler i 4 minutter.

    Det er selvfølgelig slemt for landmanden, men pointen er, at køerne ved ikke noget om for-eller-imod-kæmpevindmøller – nogle af dem bliver bare så svage, at de ikke kan stå og gå og deres kalve dør bare. I min optik øger det sandsynligheden for, at de mennesker, der klager over søvnløshed, hovedpine, trykken for ørerne, depression og ‘kort lunte’ ikke er hverken særligt følsomme eller manipulerende, eller at deres symptomer ville forsvinde, hvis de kunne tjene lidt penge på møllerne.

    Derfor kan Shirley Wind Projekt være interessant for os i Danmark – for mange projekterede møller går netop derop, som er grænsen for, hvad kommunerne kan planlægge for, og vi har ikke nok 150m møller i DK på nuværende tidspunkt til, at kunne bygge på egne erfaringer med den størrelse.

    Glenmore har også fraflytninger på grund af møllerne, og opmærksomheden på problemerne har været stor nok til, at staten Wisconsin har financieret en undersøgelse i begyndelse af dec. 2012 udført af fire akustiske firmaer af forskellige ‘mølleobservans’. Firmaernes fælles konklusion er :

    “The four investigating firms are of the opinion that enough evidence and hypotheses have been given herein to classify LFN and infrasound as a serious issue, possibly affecting the future of the industry. It should be addressed beyond the present practice of showing that wind turbine levels are magnitudes below the threshold of hearing at low frequencies.”

    Rapporten er vedheftet.

    Til sidst vil jeg gøre opmærksom på, at den canadiske sundhedsstyrelse er i gang med en større undersøgelse af tilfældigt udvalgte naboer ved 12 forskellige mølleparker. Undersøgelsens resultater forventes i 2014.

    Det kan godt være, at I begge to allerede ved alt det her og selvfølgelig løbende samler viden ind fra verden – men det kan være, at det politiske klima herhjemme snart er modent til, at tage fornyet livtag med problematikken – bl.a. takket været de fine høringer i HCS’s udvalg . Offentligheden er også ved at være rimeligt informeret – senest gennem ekstrabladet torsdag den 10. jan.

    Og hvad med en studietur til Wisconsin – mange efterkommere af danskere i den stat – og til Canada – fællestur for Landdistriktsudvalget, Sundhedsudvalget og Miljøudvalget ?

    God vind (!) med det fortsatte arbejde med støjgrænserne – og gerne med krav om ekspropriationstilbud til naboer inden for en radius af 15 gange møllehøjden.

    Venlig hilsen,
    Annelise Bach Nielsen
    LavfrekventGlenmoreWisconsin.pdf LavfrekventGlenmoreWisconsin.pdf
    4190K Vis Download
    YouTube – Videoer fra denne e-mail

    og svaret fra Hans Christian Schmidt:
    Allerførst tak for din mail. Jeg skriver til dig fordi jeg synes der er lidt nyt. Jeg arbejder hårdt på, at vi kan få lavet bekendtgørelsen om. Den sikrer ikke borgerne og naboerne. Helt generelt vil jeg blot gøre opmærksom på, at når nogen sommetider siger, at vi med energiaftalen har forpligtiget kommunerne til at tillade opstilling af vindmøller, så er det forkert. Hvis ikke borgerne vil have en vindmølle, så bør kommunen heller ikke give tilladelse til at opsætte en. Så enkelt er det.
    Mangfe hilsner
    Hans Chr. Schmidt

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *