Vil fortsætte aftale med landdistrikscoach på Bornholm

[P4 Bornholm] Erfaringerne med en landdistrikts-coach har været så gode, at LAG Bornholm har søgt om at forlænge ordningen. Ifølge formanden for LAG Bornholm, Jørgen Hammer, har landdistriktscoachen spillet en positiv rolle i forhold til borgerinddragelse i kommunen, og desuden har coachen har medvirket til at højne kvaliteten i projektansøgninger.

LAG Bornholm har nu søgt om tilskud til landdistriktscoachen for en ny to-årig periode. Det skriver P4 Bornholm.

Landdistriktscoachen har været tilknyttet i en tre-årig periode, og her har vedkommende ydet administrativ støtte og vejledning i forbindelse med: fundraising og ansøgninger, sparring og fremdrift i lokale initiativer og projekter, udvikling af planer for lokal udvikling i samarbejde med beboere, borgerforeninger, erhvervsdrivende og det lokale foreningsliv m.m.

Landdistriktscoach: en LAG Bornholm opfindelse
Det er LAG-Bornholm, der har fundet på ideen om en ’landdistriktscoach’. Formålet er, ligesom i sportens verden hvor udtrykket stammer fra, at man med coachen’s opbakning og åbne spørgsmål, kan få støtte til at blive bedre til det, man er i gang med.

Målet med at have ansat en ressource-person er at give ildsjæle og foreninger hjælp til at frigøre ideer og kræfter til at gøre de mindre byer på Bornholm og deres opland mere attraktive at bo og bosætte sig i.

 

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.

Et svar til Vil fortsætte aftale med landdistrikscoach på Bornholm

  1. Pernille Cauchi skriver:

    Hej med jer.
    Jeg søgte penge fra landdistriktspuljen til et lignende projekt i Norvestsjælland men fik afslag 🙁
    Jeg er glad for at ideen dog synes at virke 🙂

    Vh Pernille Cauchi
    ProjektImpakt
    2759 1127

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *