Vi skal agere på globale markedsvilkår

– Vi skal agere på globale markedsvilkår, lød det fra borgmester i Ikast Brande Kommune Carsten Kissmeyer (V), da landdistrikternes telt fredag den 15. juni atter dannede ramme om en spændende debat på folkemødet på Bornholm. Sammen med gruppeformand Kristian Jensen (V) og Bjarne Laustsen (S) deltog han i Landdistrikternes Fællesråds debat om, hvordan man sikrer produktionsvirksomheder og arbejdspladser i landdistrikterne.

Det er rigtig vigtigt, at vi beholder produktionsarbejdspladser i landdistrikterne for her er der rigtig mange, der er dygtige til den type arbejde, betonede  Carsten Kissmeyer. Han argumenterede samtidig for, at vi i Danmark skal blive bedre til at gå mere ind på markedsvilkår og erkende, at vi er i en global konkurrence. Og skal vi konkurrere med udlandet, bliver vi nødt til at se på lønomkostningen i Danmark.

Når de danske lønninger er så høje, mister vi industriarbejdspladser, og dem der får et arbejde, skal arbejde for halvanden medarbejder for at være sin løn værd. Det tvinger nogle af de knapt så stærke ud af arbejdsmarkedet, og det giver en negativ udvikling. Og så skal der kigges på rammevilkårene og regelrytteriet, hvis man skal gøre det bedre for virksomhederne, mente han.

Vi kan ikke blande os i løn- og arbejdsvilkår lød det fra Bjarne Laustsen, der lagde vægt på, at vi bliver gode energileverandører, at energiteknologien bliver en god eksportvare, at der satset på innovation og udvikling, at landbrug og fødevarer får styrkede virksomheder via satsning på kvalitet. Han gik kraftigt imod centralisering af arbejdspladser, og så åbnede han for at kigge på, om planloven er for stram.

Kristian Jensen betonede vigtigheden af, at det bliver billigere at investere og innovere for virksomhederne, og at virksomhederne får lettet deres byrder og ikke bliver pålagt nye regler og afgifter. Der er kommet alt for mange regler, mente han og påtog selv ansvaret for et par af dem. Han vil gerne være med til at lave et regelstop for små virksomheder i 10 år, da for mange regler virker dræbende for iværksætterlysten.

Han nævnte den differentierede planlov som et middel til at skabe bedre vilkår for erhvervsudvikling på landet. Turismen anser han også som et sted, man bør satse mere på, og så nævnte han akademikerkampagnen som en god ordning til at få flere højtuddannede ud i små og mellemstore virksomheder, hvilket erfaringerne viser giver dem et løft. Endelig blev de nye krav om 10 meters dyrkningsfrie bræmmer nævnt som en hæmsko for landbrugsvirksomhederne.

Diskussionen endte med at kredse om en række emner såsom fedtafgift, sukkerafgift, regelrytteri og juristeri, for dårlig og for distanceret myndighedsudøvelse i forhold til virksomheders praktiske verden, behovet for at kunne få forhåndsgodkendelser i etableringsfasen af nye virksomheder i stedet for efterfølgende kontrol, behovet for udflytning af statslige arbejdspladser og en hel masse andet. Der var godt gang i debatten, og det viste sig, at debattørerne på flere af ovenstående punkter var enige om, at forholdene kunne forbedres.

* Ovenstående er Landdistrikterne Fællesråds gengivelse af debatten.

 

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.