Ubrugte bredbåndsmillioner vækker undren

[Jyllands-Posten] De regionale vækstforaer har forsømt at gøre brug af 60 millioner EU-kroner til udvikling af bredbånd i de danske udkantsområder, skriver Jyllands-Posten. Det undrer Landdistrikternes Fællesråds formand, Steffen Damsgaard:

“Det er et stort problem for udviklingen af erhvervsliv og vækst i landets udkanstsområder. Vi har stor efterspørgsel på hurtigere bredbånd og det, vi har nu, er ikke godt nok”, udtaler Steffen Damsgaard til Jyllands-Posten.

Ikke forpligtet til at søge midlerne
Ifølge Jyllands-Posten bruges EU-midler ofte sammen med bidrag fra private investorer, hvilket reelt betyder, at beløbet havde potentiale til at vokse til 200 milioner kroner.

Årsagen til, at midlerne ikke er blevet brugt skal ifølge avisen findes i, at dem, der bestiller pengene ikke også er dem, der bruger dem. Det er Erhvervsstyrelsen, der opgiver et forventet forbrug af EU’s regionalfondsmidler, og i 2006 vurderede man for perioden 2007-2013 et forbrug på 60 millioner kroner på bredbåndsområdet. Det er de regionale vækstforaer, der kan søge pengene, men de er ikke fopligtet til at gøre det.

De 60 millioner kroner indgår i en større pulje, der i alt tæller 240 millioner kroner, som vækstforaer kan bruge til helt andre formål. Der er ikke blevet brugt penge på udvikling af hurtig bredbånd i udkantsområderne, og nu er puljen ved at være tom.

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.

Et svar til Ubrugte bredbåndsmillioner vækker undren

  1. Pingback: Landdistrikterne.dk / nyhedsmail 16. marts 2012 | Lokalråd 4262 - Et lokalsamfund i udvikling

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *