Trafikstyrelsen inviterer til konference om kollektiv trafik i yderområderne

Kom med når Trafikstyrelsen den 6. november 2013 afholder deres årlige konference om kollektiv trafik, der denne gang har fokus på trafikken i de danske yderområder.

Igen i år er Trafikstyrelsen vært for en konference om kollektiv trafik, der har til formål at skabe viden om forskellige tiltag og projekter igangsat på området, og denne gang gælder det projekter igangsat i yderområderne.

Konferencen skydes i gang af Trafikstyrelsens direktør, Carsten Falk Hansen, hvorefter der vil være oplæg fra bl.a. FlexDanmark omhandlende deres store projekt ”den samlede rejse” – et projekt der skal gøre det muligt at finde, bestille og betale for en rejse på én gang. Herudover, vil Regionstog fortælle om deres nye ITS-system, der sikrer bedre og realtids information for passagerer og personale.

Konferencen afrundes med et uformelt netværksmøde, hvor deltagerne får mulighed for at udveksle viden og erfaringer på tværs af regioner og organisationer.

Tilmelding skal ske via mail til puljer@trafikstyrelsen.dk, og sidste frist er d. 30. oktober 2013. Se programmet for konferencen.

  

 

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.