Svensk regering investerer massivt i fibernet til landbrug og landsbyer

[Nyhed fra udlandet] Den svenske regering investerer yderligere 600 millioner svenske kroner i fibernet, så landbrug og landsbyer i Sverige vil få adgang til mindst 100 megabit internet per sekund, oplyser svenske Aftonbladet.

– Dette er en unik investering i moderne kommunikation, siger den svenske næringsminister Annie Lööf (C).

Næsten 50% af landets husstande og virksomheder har i dag adgang til højhastighedsbredbånd med en teoretisk hastighed på 100 megabit per sekund. Målet for regeringen er 90% i 2020.

Fibernet ikke rentabelt i landdistrikter
Men i landdistrikterne er der mange husstande, hvor det ikke er rentabelt for kommercielle aktører til at trække kabler. Derfor har regeringen tidligere afsat 495 millioner i bredbånd midler til 2012-2014, hvilket har vist sig, ikke at være tilstrækkeligt.

Derfor vil regeringen, investerer yderligere 600 millioner for årene 2013 og 2014. De næsten 1100 millioner forventes, at kunne give 55.000 husstande hurtigt bredbånd, hvoraf de nye 600 millioner vil give 30.000 af husstandene hurtigt bredbånd.

– Det handler om, at familier på landet skal kunne betale regningerne via internettet, at børnene skal være i stand til at bruge medier og spil på samme måde som andre børn, og at virksomhedsejere bør være i stand til at operere på lige vilkår med andre virksomhedsejere, siger Lööf. 

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.