Stor ministerrokade i dag – Danmark får ny fødevareminister

Rygterne har svirret længe, men nu er det ganske vist. Regeringen laver en større ministerrokade i dag fredag den 9. august. Statsminister Helle Thorning Schmidt (S) bytter om på en række ministerposter, og blandt de afgående ministre er Mette Gjerskov (S), der hidtil har været minister for fødevarer, landbrug og fiskeri.

Hun erstattes ifølge oplysninger i adskillige medier i dag af Karen Hækkerup (S), der hidtil har været social- og integrationsminister.

Regeringsrokaden kommer ifølge medierne til at se ud som følgende:

Henrik Sass Larsen (S) – tidligere gruppeformand – bliver ny erhvervs- og vækstminister
Annette Vilhelmsen (SF) – tidligere erhvervs- og vækstminister bliver social-, børne- og integrationsminister
Karen Hækkerup (S) – tidligere social- og integrationsminister – bliver ny minister for fødevarer, landbrug og fiskeri
Pia Olsen Dyhr (SF) – tidligere handelsminister – bliver ny transportminister 
Nick Hækkerup (S) – tidligere forsvarsminister – bliver ny handels- og europaminister
Nicolai Wammen (S) – tidligere europaminister – bliver ny forsvarsminister

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.