Sommerhøjskole fokuserer på landsbyer

[MBBL] Den 12.-16. august 2013 inviterer Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til sommerhøjskole på Ryslinge Innovationshøjskole, hvor interesserede kan diskutere og lære mere om fremtidens landsbyer.

Ryslinge Innovationshøjskole på det smukke Midtfyn danner ramme om SOMMERHØJSKOLEN LIV & LAND, der i fem dage i august stiller skarpt på fremtidens landsbyer.

På sommerhøjskolen får du, og 50 andre kursister med en brændende interesse for landsbyernes fremtid, mulighed for at samle inspiration, diskutere, bygge netværk og udvikle innovative ideer til udviklingen af fremtidens landsbyer. Du møder eksperter med fingeren på pulsen og vil i samarbejde med højskolens innovators skabe nye koncepter og bæredygtige forretningsmodeller for fremtidens landsbyer.

Se program og læs meget mere på livogland.dk

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.