S vil tvinge teleselskaberne til bedre dækning i yderområder

– Vi må konkludere, at det ikke er nok, at teleudbyderne udelukkende interesserer sig for de områder, hvor der er rigtig mange penge at tjene. Det er et rimeligt krav, at selskaberne viser samfundsansvar og udbyder samme digitale kvalitet i områder, hvor befolkningstætheden er lavere og indtjeningen derfor også er det, siger Socialdemokraternes it- og teleordfører, Trine Bramsen.

Anledningen til Trine Bramsens udtalelse er Socialedemokraternes nye udspil “Internet og mobiltelefoni til alle”, som blev præsenteret torsdag den 24. januar 2013. Udspillet indeholder 16 punkter til at få dækket hele landet med ordentlig mobil- og internetdækning. Forslagene skal modvirke, at Danmark i stigende grad deles op i et A- og B- hold i forhold til internet og mobiltelefoni.    

Slut med mobilselskabernes teoretiske dækningskort
Udspillet er Socialdemokraternes bud på at sikre internethastigheder, man kan regne med, stabil mobildækning alle steder, brugbart internet langs DSB’s hovedstrækninger, og så skal det være slut med mobilselskabernes teoretiske dækningskort, der langt fra afspejler den hastighed og dækning, som brugerne oplever.

Socialdemokraterne vil med udspillet gøre det til et krav i udbuddene, at teleselskaberne dækker yderområderne, hvis de vil dække de tætbefolkede områder, hvor der er mange kunder. Man ønsker således at bryde med den markedsmodel, der har fremherskende siden seneste teleforlig blev indgået i 1999.

Kommuner og stat skal levere ordentlige rammebetingelser
– Selvom vi i Danmark på mange områder er førende inden for digital kommunikation er der områder, hvor vi halter efter. Alt for mange danskere oplever ingen eller ringe mobildækning og mange steder, kan internetudbydere ikke levere ordentligt bredbånd.

– Men når vi stiller større krav til udbyderne har vi også i stat og kommuner en forpligtigelse til at levere ordentlige rammebetingelser såsom sagsbehandlingstider og vilkår omkring masteopstilling og gravetilladelser, forklarer Trine Bramsen, der er klar med en lang række redskaber, der skal sikre bedre digital dækning til hele Danmark.  

Trine Bramsen har deltaget i flere af Landdistrikternes Fællesråd arrangementer og diskuteret internet og mobildækning. Det gjorde hun til Landsbyernes Dag og Landdistrikterns Dag på Christiansborg.

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.

Et svar til S vil tvinge teleselskaberne til bedre dækning i yderområder

  1. Bent Andersen skriver:

    Det et virkelig på tide at vi får bedre f0rbindelse, mange gange – sat… – nu gik den igen. Flere gange når jeg er på nettet så går f0rbindelsen, når det 0ff. kræver af 0s at vi skal f0retage tingene 0ver nettet så må de 0gså
    sørge f0r at f0rbindelserne er der.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *