Skattestigninger på fritidslandbrug

Det er en ommer

Landdisdtrikternes Fællesråd vender sig kraftigt imod den nye praksis i beskatningen af storparceller i landdistrikterne.

Den seneste uge er det strømmet ind med henvendelser fra boligejere, som er blevet udsat for en ny praksis i vurderingen af ejendomme i landdistrikterne. Med ét slag er en lang række ejendomme blevet flytter fra landzonebeskatning til byzonebeskatning alene på grund af en kvadratmeterregel. Vi anerkender, at der ikke er tale om en ny opfindelse, men vi tager skarpt afstand fra, at man uden varsel indfører ny praksis på området.

Som det er fremgået af dagspressen står mange husejere over for en skattestigning på op til 700% – hvilket budget kan klare sådan en udfordring? Det er ikke så meget sagen, at der vil dukke mange enkeltsager op fra landdistrikterne, hvor folk bliver stavnsbundet, får nedsat deres kreditværdighed og bliver truet af tvangsauktion. Det er snarere sagen, at ændringerne kommer som en tyv om natten og vælter hele forudsætningen for mange familiers valg af landdistrikter, som deres grundlag for et godt liv. Man må mange steder nu konstatere, at man har købt katten i sækken.

Mange af de elementer, som regeringen har talt for som dét, der skulle gøre det attraktivt at bosætte sig uden for de store byer, bliver nu af kassetænkning til en grundlæggende forhindring for at skabe lige muligheder mellem land og by. Rigid fortolkning af beskatningsgrundlag ud fra fastlåste arealopgørelser uden skelen til den faktiske anvendelse af jorden gavner kun administrationen – og nåja skattegrundlaget.

Til Ekstrabladet siger formanden for Landdistrikternes Fællesråd: ”Det er meget urimeligt. Det giver sig selv, at et nedlagt landbrug ikke er det samme som et parcelhus. Vi ender i en situation, hvor de små landbrug sælger deres jord til professionelle landbrug, og konsekvensen er yderligere affolkning fra landet. Det er ren brandbeskatning.

At den grønne ejerafgift og brændselsafgiften kommer oveni gør ondt værre.

– Det gør det jo besværligt og dyrt at bo på landet. Så hvis politikerne vil have, at der skal være liv på landet, så må de lade være med at brandbeskatte folk, der vælger den livsform”.

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.

3 svar til Skattestigninger på fritidslandbrug

  1. Niels Flindt skriver:

    Troede ellers på de fine skåltaler om udvikling af landdistrikterne, men det ender vis med afvikling i stedet!
    Vi er da ellers nogle i dette land der gerne vil bo på landet, har ikke nødvendigvis en kæmpe løn men har i stedet for muligheden for lidt bibeskæftigelse på en landejendom med lidt jord, til supplement af den løn der jo flittigt beskattes og som bagefter stjæles af afgifter:( Mente ellers at foretagsomhed blev påskønnet af regeringen, istedet for passivitet?? Med de meromkostninger der er ved at bo uden for byerne bla. øget transportomkostninger, kan myndighederne ikke tillade sig at flå dem der gerne vil befolke andre dele af vores land end de store byer, yderligere!!

  2. Ole Leth Sørensen skriver:

    Som medlem af bestyrelsen for LAG Herning ser jeg det som en kraftig mosarbejde af det arbejde vi gør i LAG bestyrelserne.

    Ovenstående er ekstra dyrt i Ringkøbing Skjern Kommune, da grund skylds promillen er 29,56, vor den i Herning er 20,53 og for land og skov er 5,73

    Med venlig hilsen
    Ole Leth Sørensen

  3. Jan Mastrup skriver:

    Hej

    Har de fået ejendomsvurderinger for 2013 eller har de modtaget faktiske opkrævning af grundskyld for 2014?
    Vi har nemlig ikke modtaget ejendomsvurdering fra oktober 2013 da vi troede at den var udsat til 2015- eller hvordan skal det forstås?

Der er lukket for kommentarer.