Skal vi holde kunstigt liv i Udkanstdanmark?

[DR – P1] I går den 5. september satte P1 fokus på udviklingen i landdistrikterne med det skarpt vinklede spørgsmål: Skal vi holde kunstigt liv i udkantsdanmark? I programmet diskuterer regionsrådsformand i Region Syddanmark, Carl Holst (V), og lektor fra Aalborg Universitet, Jørgen Møller, udfordringerne og fremtidsperspektiverne for områderne uden for de store vækstcentre i Danmark.

Hør programmet: Skal vi holde kunstigt liv i Udkanstdanmark?

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.

Et svar til Skal vi holde kunstigt liv i Udkanstdanmark?

  1. Ole Krabbe Olesen skriver:

    Stay Local – Go Global!
    Dette burde være Danmarks nye slogan for – også på den lange bane – at opbygge et kreativt og konkurrencedygtigt samfund, hvor både naturlige, menneskelige, teknologiske og infrastrukturelle ressourcer inddrager hele Danmark til at gå ud og møde den globale konkurrence.
    Samtidig bør begrebet UdkantsDanmark begraves sammen med den rådne banan. I et land med 7.300 kystkilometer – og på intet sted i Danmark længere end 52,6 km til en kyst, så er KystDanmark et langt bedre og meget mere dynamisk ord. For der er masser af ressourcer langs de danske kyster. Både i vandet, på stranden i de tilgrænsende landområder – og sidste men ikke mindst i de mennesker, som lever og bor i KystDanmark, og de mennesker – under forudsætning af erhvervs-, skole- og indkøbsmuligheder – gerne vil bo i KystDanmark.

    Ved udgangen af 2014 får vi (endelig) landsdækkende bredbånd i Danmark. Det åbner helt nye muligheder – i hele Danmark. Og det er nødvendigt. For Danmarks geografiske placering i europæisk og global sammenhæng giver særlige udfordringer. Vi skal udvikle os. Vi skal fortsat have produktioner af varer og tjenesteydelser.
    For uden produktion har vi ikke noget at udvikle til, og så ender vi som en europæisk udkantsprovins, som skal leve af planøkonomiske overførselsindkomster fra EU. Der er allerede fra Spanien og Grækenland skræmmende eksempler på, hvilke vilkår, vi så får at eksistere under.
    Det ville være naivt at tro, der kommer en ny Grundfos eller en ny Danfoss. Til gengæld er det realistisk at tro, at vi i Danmark kan noget særligt, hvis vi udnytter landets decentrale demografi til decentrale produkti-onsstrukturer.

    Iværksættere og SME’er skal decentralt i hele Danmark gøres konkurrencedygtige med modulopbyggede produktionsenheder. Containere og/eller units med robot-, automations-, arbejdsmiljø- miljø- og it-teknologi skal gøre selv mindre produktionsenheder konkurrencedygtige, fordi de hurtigt, fleksibelt og tværfagligt kan ordreproducere i såvel store som helt små stykantal.
    Faciliteterne er der allerede I naturskønne områder henstår tomme landbrugsejendomme (bl.a. nogle tidligere statshusmandsbrug), produktionslokaler og beboelsesejendomme, nedlagte skoler, forsamlingshuse, rådhuse og politistationer, som under de nuværende forhold reelt kun venter på at blive revet ned – selv om mange af dem vil kunne bruges både til erhverv og turisme (fortæring, overnatning og service). For ingen vil umiddelbart bo og udvikle i områder, hvor der både psykisk og fysisk er langt til alt – og hvor der på langt sigt hverken findes skoler, købmænd, erhverv og først i 2014 bredbånd.
    Nøglen er fleksibilitet
    I stedet for at konkurrere med storproduktionen i p.t. lønbillige områder på deres betingelser skal vi styrke og udvikle decentrale og mobile produktionsressourcer. Det gør vi ved at automatisere små, men meget fleksible og omstillingsparate produktionsenheder, hvor en – to mand med robotter betjener teknologisk avancerede maskiner. Eller hvor 20 til 30 mand i modulopbyggede klynger samarbejder.

    Med denne struktur og et nyt tankesæt kan vi i Danmark meget fleksibelt udvikle og producere til konkurrencedygtige priser.

    Så i stedet for at afvikle Danmark skal vi i et konstant samarbejde mellem højt specialiseret viden og håndværksmæssig praksis i gensidig respekt udvikle Andelsselskabet The Danish Way to stay Local and Go Global, hvor andelshaverne er innovatører, iværksættere, universiteter, organisationer, investorer, virksomheder og alle andre, som har lyst til at deltage i fremtidens produktionsstruktur.
    Vi har muligheder og traditionerne!
    Som ét af de få lande i verden kan Danmark gøre det. Vi har strukturen og demografien til det. Vi har en livslang tradition for at producere nicheprodukter på et kvalitativt meget højt niveau. Vi er omstillingsparate. Vi kan håndværksmæssigt design og kvalitet. Og med viden, tværfagligt samarbejde, it, robot- og automatiseringsteknologi kan vi igen gøre dansk håndværk og dansk design og kvalitet konkurrencedygtig på globale markedsvilkår.

    Vi har gjort det før. Det første andelsmejeri blev stiftet i Hjedding i 1882 – og andelsbevægelsen var om noget med til at udvikle dansk landbrug. Nu skal vi bruge andelstanken til at koordinere viden og innovation sammen med praktisk håndværk og produktion.

    I infrastrukturer med lokal mobilitet, national sammenhængskraft og globale forbindelse skal der dannes de innovations- og produktionsmiljøer, som viser det globale samfund, at vi kan Stay Local and Go Global.

    Vi skal udvikle en pendant til de husmænd, der især hjulpet af andelstanken gennem næsten et århundrede var en aktiv del af den danske landbrugsstruktur.

    Nu skal vi bruge andelstanken til at koordinere viden og innovation sammen med praktisk håndværk og produktion.

    Turisme skal binde Danmark sammen!

    Danmarks kyst- og sommerhusområder oplever færre og færre gæster – og har derved store vanskeligheder ved at tiltrække investeringer, hvilket betyder tab af arbejdspladser. Samtidig oplever både storby-, erhvervs- og krydstogtturismen fremgang.

    Storby- og krydstogtturisme er i sagens natur lokaliseret til bestemte locationer (København – Århus) i deres nuværende udformning. Men hvem siger, at der ikke er et marked for krydstogtturisme op langs den jyske vestkyst. På samme måde som Hurtigruten i Norge, som helst ikke vil sammenlignes med de flydende underholdningscentre. Det er en skibsfart, der sejler med gods, fragt, biler, passagerer – og så med turister.

    Hvorfor har vi ikke en lignende tur langs den jyske vestkyst – og så med landgang i Esbjerg, Hvide Sande; Hanstholm, Hirtshals og Skagen? Det kunne blive en fantastisk tur for internationale turister, som vil opleve et sjældent landskab – fra havs – og på land med gå- og cykelture på Vestkyststien, historiske ture til de hvide kirker, som ligger lidt inde i landet – og meget andet.

    Langs hele den jyske vestkyst – og i øvrigt hele vejen rundt i KystDanmark – går der nationale, regionale og lokale cykelruter, som kunne blive til: Tour de CoastDenmark – i alt godt 2.000 km – og aktiviteter cyklister på også helt almindelige cykler kunne komme OnOf og deltage, som de har lyst til.

    Tour de North Sea! Nordsøen rundt på 100 dage!
    Nationalpark Thy er Danmarks første nationalpark, og blev oprettet i 2007, med officiel indvielse den 22. august 2008. Området omfatter 24.370 ha og strækker sig over et op til 12 km bredt bælte fra Agger Tange i syd til Hanstholm i nord. Danmarks nationale cykelrute nr. 1 går gennem hele Nationalpark Thy!
    Danmarks nationale cykelruter nr. 1 og 5 er også en del af The North Sea Cycle Route, som samlet er på over 6.000 km og går gennem 8 lande. Jeg arbejder på i 2015 at lave Tour de North Sea: 100 dage á 60 km. Derfor kan alle kategorier af cyklister deltage – på hele turen – eller på dele af turen. Og der vil naturligvis blive arrangeret overnatnings- og fortæringsmuligheder undervejrs og med medfølgende servicebiler. Og så skal projektet selvfølgelig dedikeres til at støtte en god sag.

    Tydelig markering af de danske cykelstier kan forøge trafikken på de danske cykelstier.

    I alt er der i Danmark ca. 11.000 km afmærkede cykelstier.

    Der er et utal af hjemmesider, som hver især og på hver deres måder fortæller om de enkelte cykel-stier – som enten er nationalruter, regionale ruter eller lokale ruter – foruden specialruterne som fx til mountainbikes.

    Softwaren til alle disse cykelstier udvikler Google, GPS, Iphones, apps etc. etc. på fremragende vis. Det eneste fx Google mangler i sin rutevejledning til cyklister er, om den foreslåede rute er på national-, regional- og/eller lokal cykelsti. Når det er med, så kan alle Worldwide i fred og ro på deres hjemmeadresse planlægge deres næste cykelferie i Danmark.

    Derfor kan alle danske turist- og cykelorganisationer med offentligt tilskud alene koncentrere sig om hardwaren – på cykelstierne og langs cykelstierne. Tydelig og ensartet skiltning på selve stierne, god belægning på stier i naturskønne og trafiksikre områder – og gode servicefacilitet i forbindelse med cykelstierne. Og så skal alle de offentlig støttede turist- og cykelorganisationer naturligvis samarbejde, så tilskudskronerne giver synergieffekt.

    Ude på stierne må der ikke være nogen som helst tvivl om, om hvilken cykelsti, man befinder sig på – og om det er en national; en regional; og/eller en lokalcykelrute. Nogle steder vil der selvfølgelig være sammenfald af 2 eller 3 kategorier.

    Denne opgave kunne fx løses ved at bruge den farvemarkering, som S-togene bruger – og som de turister, der starter i København, har vænnet sig til. Farvemarkeringen skal naturligvis følges op på de gratiskort, som ligger på alle turistbureauerne i form af VisitDenmark, VisitThy, VisitSamsoe, VisitAarhus etc. etc.

    Men allerbedst: Udskriv en designkonkurrence om ensartede cykelskilte og tydelige markeringer i de nævnte kategorier! Og få så efterfølgende stat, regionerne og kommunerne til at vedtage en fæles kodeks, så ensartet skiltning og afmærkning sikres på alle danske cykelstier og kort i de udmærkede VisitDenmark hæfter.

    Sådan kan Danmark blive et rigtigt cykelland hvor alle med eller uden at medbringe smartphones kan lokalisere sig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *