Se programmet til Landdistrikternes Dag på Christiansborg

[LDF] Der er lagt op til en spændende dag, når landdistrikterne igen i år indtager i Fællessalen på Christiansborg den 24. oktober 2013. Arrangementet bliver en blanding af faglige input fra eksperter, politiske indlæg og paneldebatter med Christiansborgspolitikere. 

Der bliver rig mulighed for at diskutere landdistriktssager med landspolitikerne og samtidg få nyttig viden og inspiration med sig hjem. Deltagerne til Landdistrikternernes Dag er en altid en god blanding af folk fra hele landet, der har dét tilfælles, at de arbejder målrettet med at skabe udvikling i landsbyer og lokalsamfund. Det er således også en god anledning til at møde andre professionelle landdistriktsaktører og høre, hvordan de arbejder med at skabe udvikling.    

Positiv respons på årets temaer
Der har været en del positiv respons på årets temaer, og vi glæder os meget til at få diskuteret problemstilingerne og blive klogere på, hvordan vi får skabt mere udvikling og vækst i de danske landdistrikter og yderområder.  

Se programmet for Landdistrikternes Dag på Christiansborg

Programmet er fastlagt, men det skal bemærkes, at der er enkelte aftaler, der mangler at komme helt på plads. 

Tilmelding
Ca. 70  personer er tilmeldt arrangementet allerede, så vent ikke for længe, hvis du vil være sikker på at få en plads. Du kan tilmelde dig ved at sende en mail til: mail@landdistrikterne.dk.

Skriv ‘Tilmelding til Landdistrikternes Dag’ i emnefeltet, og oplys navn, organisation/forening, adresse, email og tlf. i din mail.

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.