Revision af planloven rummer en række positive elementer

[LDF] Et flertal i Folketinget har nu sammen med Miljøminister Ida Auken fremlagt en aftale om en revideret planlov. Hos Landdistrikternes Fællesråd er vi glade for, at man fortsætter med den differentierede tilgang til planloven, som blev indført med den differentierede planlov for ca. 2 år siden. 

Planloven er det helt store landdistriktstema i denne uge, og Landdistrikternes Fællesråd giver her i hovedtræk en gennemgang og vurdering af den nye planlov, som sendes i høring fredag den 16. november og forventes fremsat i 2013.    

Landdistriktsbestemmelsen
Forbedringerne består i, at nu er det ikke 29 udpegede kommuner, hvor borgerne får flere muligheder, nu er det alle landdistrikter og yderområder, som oplever tilbagegang i antal borgere eller arbejdspladser, som får minimum samme muligheder, som de tidligere 29 kommuner havde.

Kommunerne pålægges ikke længere i de udpegede områder at give landzonetilladelser, men kommunerne KAN gøre det, og de har fået et godt redskab i form af en landdistriktsbestemmelse, når der skal gives landzonetilladelse.

Det giver mulighed for at udnytte alle typer tiloversblevne bygninger på landet og i landsbyer til bolig eller erhverv. Der er også ekstra muligheder for at udvide bygningsmassen efterfølgende, hvis det bliver nødvendigt.

Det glæder formand for landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, at der endnu engang fjernes nogle barrierer og hindringer for bosætning og opstart og drift af virksomhed i landdistrikterne.

Fritagelse for landzonetilladelse
Som noget nyt er opsætning af antenne-udstyr på etablerede bygninger som fx siloer og skorstene, fritaget for landzonetilladelse ifølge aftalen. Det skulle gøre det lettere for operatører på mobilnettet og mobil bredbånd at forbedre dækningen. Det vil være en klar fordel, hvis det kan fremme opsætningen af yderligere sendeudstyr.

Detailhandelsbestemmelsen
Den nye aftale betyder også minimumsindbyggertallet i byer, der kan planlægge for store detail- og udvalgsvarerbutikker over 2.000 kvm, igen hæves til 40.000 indbyggere.

Det er en balancegang, hvor minimumsgrænsen med rette kan ligge. Men vi oplever, at handelslivet i de mindre købstæder og de mindre byer og helt ned på landsbyniveau er under stigende pres fra de store butikker og centre, og hvis udviklingen med store butikker kan fortsætte i langt mindre byer, så vil vi opleve yderligere butiksdød i købstæder, mindre byer (mellem-byer) og i landsbyer.

Kystnærhedszonen
Landdistrikternes Fællesråd er godt tilfredse med, at der fortsat kan gives landzonetilladelser med landdistriktsbestemmelsen i kystnærhedszonen (300-3000 meter fra kyst). Desværre kan kommunerne ikke få lov til at planlægge med lokalplan for nye aktiviteter i kystnærhedszonen, medmindre der opnås en særlig tilladelse fra Naturstyrelsen. Det er formanden i Landdistrikternes Fællesråd meget ked af, da han frygter, at det i stor omfang vil begrænse nye anlæg, der er nødvendige for at fremme turisme og oplevelsesøkonomi i nærheden af kysterne.

Dialog med Miljøministeriet
Landdistrikternes Fællesråd har løbende kommet med forslag til planloven og har løbende været i dialog med Miljøministeriet. Det glæder Landdistrikternes Fællesråd, at der fremadrettet bliver konferenceaktiviteter omkring udfordringerne med planlægning i kystnærhedszoner. Endelig er der aftalt møder mellem Landdistrikternes Fællesråd, Miljøministeriet og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, hvor Landdistrikternes Fællesråd kan diskutere caseeksempler fra hele landet for at finde ud af, om loven fungerer og om administrationsgrundlaget ligger på et rimeligt niveau.

 

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.

2 svar til Revision af planloven rummer en række positive elementer

  1. Henning Rolapp skriver:

    I Syddjurs kommune betyder Bevaring i Lokalplansammenhæng GENOPRETTELSE.
    Altså at kommunen dikterer hvad den enkelte husejer skal gøre for at få lov til at vedligeholde sit hus.
    Både Syddjurs kommune, Natur og Miljøklagenævnet og tydeligvis også domstolene mener, at denne rettighed for Kommunerne ligger i Planlovens pag. 15 stk. 2 nr. 14
    Eller også er det bare sådan. at disse institutioner mener, at man bare har ret til at hive penge op af borgernes lommer, for at betale for disse ekstravagante vedligeholdelser, som nogen i systemerne finder på og skriver ned på et stykke papir. ( dog helst digitalt så man efter behov kan rette i sine formuleringer).

    Her er et eksempel blandt mange: Du har et hus med en eller anden slags tag. Taget er blevet gammelt og skal udskiftes. Du vil bare forny dit tag med samme slags som der allerede er på, men kommunen synes at huset ligner et hus, der kunne se pænt ud med et stråtag. Så kommunen siger, at hvis du vil forny dit tag så skal der stråtag på. Du ved jo selv at et stråtag er en meget dyr tagløsning, Men kommunen er indifferent, – der skal stråtag på, – og du skal bare betale.
    Derfor tror jeg, at man i den grad skal passe på hvad alle disse offentlige institutioner kaster ned over befolkningen af regulationer og økonomiske belastninger.
    Hvis man er mere interesseret kan jeg bl. henvise til: http://www.180grader.dk/Politik/korruption-i-domstolssystemet

    Så jo Planloven har sandelig behov for en revision, så vi kan komme tilbage igen fra systemernes ukontrolerede RETSLIGE GLIDEBANE, dvs. man smører bare tykkere og tykkere på i kravene til borgerne.

  2. Lone Bak Dalsgaard, Mariagerfjord landdistrektsråd. skriver:

    Det vil være interessant, hvis der kunne stilles spørgsmål til Carsten Hansen vedr. Om kommunerne i landet har ens regler for byggetilladelser til solcelleanlæg i landzoner. Placeringen af disse i forhold til øvrige bygnings masse.
    Mariagerfjord giver forskellige borgere, forskellige krav til placeringen af anlæggene. Nogle skal placere sol celle anlæggene max. 20 meter fra bygningsmassen, mens andre kan placere anlæget 70 meter væk.
    Placeringerne bliver ikke vurderet ud fra om den falder mest mulig ind i naturen. Det er virkelig ærgeligt.
    For når anlæggene er stillet på bliver de jo ikke bare flyttet igen.
    Vi er i øjeblikket i gang med at sætte et anlæg op. Det skal placeres 17 meter fra Stuehuset, hvor det kommer til at kunne ses midt ude i et smukt landskab. Hvis anlæget kunne placeres 32 meter væk, ville det istedet falde ind i et skæl med træer, hvor det vil falde helt ind i naturen.
    Hvid der er mulighed for tilbagemelding på spørgsmålet, vil det være super dejligt.
    Ellers Tak for en rigtig god ; Landdsitrekternes dag på Christiansborg d. 27/10-12.

    Mange hilsner lone Bak Dalsgaard.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *