Region Syddanmark siger stop til centralisering af statslige arbejdspladser

[DR] – Meget tyder desværre på, at skævvridningen af fordelingen af statens arbejdspladser fortsætter og forværres. Og det er skuffende, udtaler regionsformand Carl Holst til DR P4 Syd.

Region Syddanmarks politikere og  22 kommuner har henvendt sig til fem ministre med budskabet om at stoppe centralisering af statlige arbejdspladser. Regionen har mistet adskillige arbejdspladser i forbindelse med at Miljøstyrelsen, Fødevarestyrelsen og Naturstyrelsen er flyttet væk. Når der forsvinder statslige arbejdspladser, betyder det ikke udelukkende tab af de enkelte arbejdspladser, men også tab af følgearbejdspladserne.

Henvendelsen er rettet til økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R), erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF), finansminister Bjarne Corydon (S), minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen (S) og forsvarsminister Nick Hækkerup (S).

 

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.