Programmet klar til Folkemødet på Bornholm

[LDF] Landdistrikternes Fællesråd har nu lavet aftaler med ministre, ledende folketingsmedlemmer, borgmestre m.m. og fundet temaer til årets debatter på Folkemødet på Bornholm. Der er lagt op til nogle rigtig gode debatter.

Find programmet for de forskellige debatter den 14. til 16. juni i Landdistrikternes telt her Program Folkemoedet Bornholm eller se nedenstående.

Folkemøde på Bornholm 2012
Landdistrikternes telt på Allinge Havn:

Landdistrikternes Fællesråd – Folketingets Udvalg for Landdistrikter og øer – Bornholmske Borgerforeningers Samvirke – LAG Bornholm – Mulighedernes Land.

Debatarrangementer i Landdistrikternes telt

Torsdag den 14.6

Kl. 16.30 – 17.30
Folketingets Syn på Landdistrikter og Øer
Debat med medlemmer af Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer.

Fredag den 15.6

Kl. 10.00 – 11.00 (cafedebat)
Skal hele Danmark være Nationalpark med landmændene som naturforvaltere
Landbruget spiller stadig en vigtig rolle i landdistrikterne. Vil de også gøre det i fremtiden? Vil der overhovedet være plads til produktion, og skal hele produktionen være økologisk?

Det bliver pålagt landbruget flere og flere restriktioner, og de økonomiske vilkår bliver sværere. Det er svært at låne penge til udvidelse, en udvidelse der ofte nødvendiggøres af nye EU forordninger.

Hvordan skal nye landmænd få mulighed for at etablere sig med de muligheder, der er for belåning, skal staten ind med garantier, eller hvad er løsningen?

Debat med Fødevareminister Mette Gjerskov (S)
Formanden for Landbrug og Fødevarer Niels Jørgen Pedersen
Indleder og ordstyrer: formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard

Fredag den 15.6

Kl. 12.00 – 13.00 (cafedebat)
Produktion ud AF landet eller ud PÅ landet
Hvad skal der til for at tiltrække flere produktionsvirksomheder til landdistrikter og yderområder, så al produktion ikke flytter til udlandet?

I flere kommuner er det lykkedes at tiltrække produktionsvirksomheder, bl.a. Vejen, hvor det er lykkedes at få Danish Crown til at etablere Nordeuropas største slagteri.

Hør borgmesterens bud på, hvordan det lykkedes og få de to Folketingspolitikeres bud på, hvad der skal til for at kommunerne i landets yderområder kan tiltrække produktionsvirksomheder.

Oplæg ved Venstres gruppeformand Kristian Jensen (V)
Kommunalordfører for Socialdemokratiet Simon Kollerup (S)
Borgmester Vejen Kommune Egon Fræhr (V)
Borgmester Ikast Brande Kommune Carsten Kissmeyer (V)
Indleder og ordstyrer: formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard

Lørdag den 16.6

Kl. 13.30-14.30
Bosætning – erhverv – turisme og infrastruktur i Landdistrikterne
Debat med medlemmer af Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer.

Lørdag den 16.6

Kl.16.00 – 17.15 (cafedebat)
Hvad skal de unge med landdistrikterne
Der bor mennesker i HELE landet. Gør der også det om 20 år, eller er landdistrikter og yderområder da helt affolket? Hvordan får man de færdiguddannede og børnefamilierne til at bosætte sig i landdistrikterne?

Skal der særordninger til, fx reduktion af studiegælden, særlige skattefradrag, tilskudsordninger osv., eller hvad gør man for at bremse den negative befolkningsudvikling?

I Norge har man indført særordninger for at få unge familier og færdiguddannede til at bosætte sig i yderområderne, og i Norge taler man virkelig om yderområder. Det har givet positiv tilflytning til disse områder. Skal vi have lignende ordninger i Danmark, eller hvad skal der til for at de unge kommer tilbage efter uddannelse og for, at børnefamilierne får lyst til at etablere sig i landdistrikterne.

Oplæg ved minister for By, Bolig og Landdistrikter Carsten Hansen (S)
Medlem af kommunaludvalget og Udvalget for Landdistrikter og Øer Lennart Damsbo Andersen (S)
PhD stipendiat, Center for Landdistriktsforskning, Syddansk Universitet Malene Brandt Winther
Medlem af kommunaludvalget og udvalget for Landdistrikter og Øer Morten Marinus (DF)
Indleder og ordstyrer: formand Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard

Kontaktpersoner:
Kirsten Bruun, Sekretariatschef, LanddistrikternesFællesråd, 51 33 31 29, kb@landdistrikterne.dk
Simon Drejer, Informationsmedarbejder, Landdistrikternes Fællesråd, 26 39 66 83, sd@landdistrikterne.dk

 

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.