Overvægt af mænd i landdistrikterne

[MBBL] Ifølge et faktaark fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter er der et stort overskud af mænd i aldersgruppen 20-29 år i de danske landdistrikter, og dét i særdeleshed i de områder, der ligger langt væk fra de større byer.

For hver 100 unge mænd mellem 20 og 29 år er der kun 83 kvinder i samme aldersgruppe i landdistrikterne langt fra de store byer. 

I byerne – særligt de største – synes der at være en bedre balance mellem kønnene, om end der i byområder længere væk fra de største byer fortsat er et forholdsvist stort overskud af mænd i aldersgruppen 20-29 år. I byområderne i eller tæt på de største byer er kvinderne til gengæld overrepræsenteret i denne aldersgruppe.

Læs ministeriets faktaark

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.