Områdefornyelse skal styrke bosætningen

[Lemvig Kommune] Sammen med LAG Lemvig og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter investerer Lemvig Kommune 6,7 mio. kr. i Nørre Nissum med henblik på at forøge byens attraktionsværdi og gøre den mere tiltrækkende som bosætningsby.

Udvikling og indretning af byens nye aktivitetsområde udgør sammen med forskønnelse af byens torve & pladser blot noget af indholdet i byfornyelsen i Nørre Nissum.

Programmet for områdefornyelsen i Nørre Nissum er godkendt i Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Dermed er startskuddet givet til udvikling af byen og de projekter, som frem til 2016 skal medvirke til at forny og forskønne byen.

Kommunen starter projektet med at holde et informationsmøde den 15. august, hvor fremtidsforsker Anne Marie Dahl holder et spændende indlæg om fremtidens landsbyliv.

 

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.