Ny bog om livsvilkår og udviklingsmuligheder på landet netop udkommet

[CLF] Dem, der ønsker en grundigere gennemgang af forholdene i de danske landdistrikter, kan nu læse Center for Landdistriktsforsknings (CLF) nye antologi Livsvilkår og udviklingsmuligheder på landet. Antologien er netop kommet til salg på Syddansk Universitetsforlag. 

Bogen rummer 23 letlæste, populærvidenskabelige og velillustrerede kapitler, der belyser nogle af de vigtigste emner inden for forskningen og den aktuelle debat om landdistrikter.

Emnerne indbefatter den økonomiske udvikling, national og kommunal landdistriktspolitik, støtteprogrammer, børns vilkår, mediebilledet af landdistrikterne, fysisk planlægning, de nye tilflyttere, muligheder for øget bosætning, landboturisme, erhvervsudvikling, skolelukninger, biblioteker og kirkeliv.

Find bogen på Syddansk Universitetsforlags hjemmeside.   

 

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.