Nedrivning giver muligheder

[Realdania – Stedet Tæller] Nedslidte boliger holder lokalområdet som gidsel og skaber en dårlig spiral af mere forfald og fraflytning. Modsat kan nedrivning føre til nye muligheder, og det kan have stor positiv effekt, hvis man fjerner landsbyens tre-fire dårlige huse. Det mener Steffen Damsgaard, der er formand for Landdistrikternes Fællesråd. Men forskønnelsen skal føres helt til dørs, siger han.

Artiklen er skrevet af Realdania – Stedet Tæller og kan også læses på deres hjemmeside.

Strategi for nedrivning
“Bolig-lig holder landsbyen som gidsel og skaber en ond spiral. Får man fjernet de tre-fire dårlige boliger, der kan være i en landsby, skaber man forskønnelse og åbner op for nye muligheder,” siger Steffen Damsgaaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd.

Men nedrivningen skal følges op af en strategi, der gør det klart, hvordan de tomme grunde skal bruges, når bulldozerne er kørt væk igen, mener han. Det er nemlig ikke tilstrækkeligt at få fjernet de skæmmende ejendomme: “Hvis der efter en nedrivning kun efterlades en ujævn grusbunke, som bliver tilgroet med ukrudt, uden der sker mere, har man ikke fået det optimale ud af at fjerne en dårlig bolig.”

Fra spøgelseshus til grønt åndehul
Samme konklusion kan man læse i en ny rapport fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter med erfaringer fra Faaborg-Midtfyn, Thisted og Skive Kommuner, der alle har fået økonomisk støtte til at skille sig af med eller istandsætte bygninger, som har set bedre dage. Kommunernes erfaringer viser samstemmende, at nedrivning både kan forskønne, skabe bedre sammenhæng i byrummene og føre til flere rekreative områder til glæde for beboerne.

Eller som Steffen Damsgaard udtrykker det: “En lille grøn plet kan blive nyt lokalt samlingssted. En legeplads måske. Eller nye stiforbindelser, nybyggeri og åbne pladser kan komme til der, hvor de nedslidte huse før lå og skabe en positivt afsmittende effekt i lokalområdet.”

Han fremhæver eksemplet med den lille landsby Bonnet, hvor en nedslidt købmandsgård blev fjernet: “Hele landsbyen taler nu om, at man har fået fjernet noget grimt, og initiativet giver borgerne blod på tanden i forhold til også at vedligeholde deres egne huse.”

Lignende erfaringer har man gjort i den nordvestjyske by, Vestervig, som for få år siden var præget af spøgelseshuse, forfald og fraflytning. I dag er en række tomme huse revet ned for at åbne op for en række nye, grønne åndehuller i bymidten, og optimismen er vendt tilbage.

Ikke altid svaret
Men nedrivning er ikke altid svaret på yderområdernes udfordringer, understreger formanden for Landdistrikternes Fællesråd: “Vi anbefaler, at man sætter god tid af til at finde ud af, hvordan den eksisterende bygningsmasse kan udnyttes, inden man fjerner noget, der måske har potentiale som lokalt samlingssted og kan øge livskvaliteten i landsbyen.”

Når det skal besluttes, hvad der skal blive, og hvad der skal væk, er den lokale forankring afgørende: “Man kan godt hive eksperter ind udefra, som kan komme med deres vurdering, men den mest vedvarende, positive udvikling, skaber man, hvis borgerne selv har været med til at formulere visionerne for deres landsby. Man skal finde den viden frem, der allerede er der,” fortsætter Steffen Damsgaard og fremhæver Landdistrikternes Fællesråds eget initiativ ‘Blomstrende Landsby’ – et udviklingsprogram, der skal få folk i landsbyen til at skabe målrettet udvikling og tage aktivt del i den:

“Vi kan hjælpe med at lave en plan for landsbyen og formulere en vision for, hvor man vil hen, fx med fokus på stier, hovedgader, gadekærsrensning, nedrivning, istandsættelse og nybyggeri. Det gælder om at udnytte og udvikle de ressourcer, som findes i forvejen. Og er nedrivning den løsning, man vælger, gælder det om at signalere, at dette ikke betyder, at det for evigt er slut med at bo her. Tværtimod. Man lukker ikke af for liv. Man åbner for dets udfoldelse!”

Læs mere om Realdania – Stedet Tæller 

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.

2 svar til Nedrivning giver muligheder

  1. Olej skriver:

    Ne5r realkreditinstitutioner som BRF pe5 forhe5nd ikke vil le5ne til soldie kf8bere pe5 sme5f8er, se5 drive de ikke forretning men er centralistiske magtinstitutioner, som e5benbart ikke gider have med sme5 le5nere at gf8re. Hvad er det for en risiko som findes pe5 sme5f8erne og som ikke findes andre steder? Huse kan ve6re le6nge om at blive solgt alle steder ogse5 i storbyerne. Det afhe6nger vel af prisen. Da priserne pe5 f8huse i gennemsnit er lavere end ise6r i byerne, se5 er le5nebelf8bene de9r ogse5 meget stf8rre og risikoen altse5 ditto. Lf8sningen er vel at alle f8erne og landdistrikterne ge5r sammen i en eksisterende eller ny kreditforening som ikke forskelsbehandler forskel efter deres bope6l men yder le5n efter almindelige forretningsprincipper. Vi me5 ligesom i bankverden have etiske realkreditinstitutioner se5 kan Stein Bagger og co le5ne hos BRF og de store spekulationsbanker.

  2. Lars Jeppe B. Sørensen skriver:

    Gode tanker. Man kan kun være enig, men i nogle af de tilfælde hvor nedrivning ville være den bedste løsning, så er ejendommene stadig beboet, og hvis beboerne ellers passer deres forpligtelser i forhold til ejendomsskat, renter og afdrag på lån osv, så er der reelt ingen chance for at få sådan en øjebæ fjernet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *