Minister for landdistrikter vil styrke turismen i yderområder

I Jydske Vestkysten mandag den 17. oktober fremgår det, at den nye minister for by, bolig og landdistrikter, Carsten Hansen (S) vil sætte øget fokus på de afviklingsproblemer, som præger yderområderne. Et af midlerne er at udvikle turismen, som ifølge ministeren har et stort potentiale i landdistrikter og yderområder.

– Jeg ved fra Fyn, at der er skabt en enorm omsætning i lystfiskeriturismen ved at satse på udsætning og naturgenopretning. Jeg tror, at vi har meget at hente for udkanterne i turismen, siger Carsten Hansen, der også vil gøre mere for at styrke cykelruter og stisystemer i det åbne land til gavn for lokale og turister.

Carsten Hansen har endnu ikke en færdig programerklæring for yderområder og landdistrikter, men har som noget af det første sat fokus på turisme.

Trods kort tid ved roret oplever den nye minister en enorm interesse for landdistrikter og yderområder.  – Jeg mærker allerede en enorm opmærksomhed om dette emne. Jeg har fået ca. 80 henvendelser om yderområderne hver dag, siden jeg tiltrådte, siger Carsten Hansen.

Landdistrikternes Fællesråd er glade for, at ministeren vil fremme turismen i yderområderne, da Fællesrådet også arbejder for, at turisme og oplevelsesøkonomi kommer til at spille en større rolle for skabelsen af nye arbejdspladser i yderområderne.

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.

2 svar til Minister for landdistrikter vil styrke turismen i yderområder

  1. Jørgen Falk Jørgensen skriver:

    har drevet slagterforretning syd for assens i 47 år og oplevet turismens plusser og minusser!
    problemet med at øge omsætningen til det dobbelte i få måneder af året,er meget svært i en specialforretning . Det er muligt i en forretning der kun kræver personale uden særlig erfaring ,f.eks
    at sidde ved en kasse , i et supermarked . hvilket ret hurtigt kan læres .
    Mit problem var at når butikken var fuld af turister gik vore faste kunder istedet til selvbetjeningsbutikker , eller handlede på vej fra arbejde , for ikke at stå længe i kø hos os , fordi vi ikke kunne skaffe uddannet personale for så kort tid som turist sæsonen varer.
    Vi så det også med den nye restaurant Nemo i Faaborg hvor forpagteren var forpligtet til at holde åbent fra kl. 9 morgen til 22 aften i turistsæsonen , men kommunen måtte acceptere at det blev fra kl. 17 til 20 fordi det ikke trods landsdækkende annncering ikke var muligt at skaffe en kok ud over forpagteren selv ,i den korte sæson .
    Det har været et mål at forlænge turist sæsonen de sidste 30 år , men ingen har endnu kunnet løse dette dilemma .
    Det ser også ud til at ihvert fald i det sydfynske er turismens betydning stærkt overvurderet, for på Langeland arbejder f.eks kun 5% af alle beskæftigede med turisme og på Ærø kun knap 7% , hvilket har overasket mig og sikkert mangeandre.

  2. KystDanmark!
    Det er en rigtig god idé, især hvis det kan lade sig gøre uden at spolere naturen – men tvært i mod motivere turister til at komme og deltage i aktiviteter i den storslåede natur, som kendertegner KystDanmark (intet sted i Danmark er der mere end 52 km til én af de 7.300 kystkilometer.
    Jeg har mange gange cyklet hele vejren fra Skagen til Esbjerg på Vestkyststien – og jeg har cyklet Limfjorden rundt. Nu er jeg medinvestor i en café i Agger, hvor vi vil udvikle et særligt koncept til turister, som vil naturen; egens produkter og som om efteråret vil komme til dragevejr i Agger – og i december til julestue i Café Agger, hvor lokale kan få lov til at præsentere deres produkter.
    Café Agger skal være 1. trin til etablering af Cafe Kyst Danmark. En kæde af caféer, som med et særligt koncept vil betjene natur- og egnsinteresserede turister. Ring gerne 2221 8855 for nærmere oplysninger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *