Medie fortæller positiv erhvervsnyhed fra yderområde

[P4 Syd] Medierne er ofte fyldt af negative historier om de danske yderområder, men heldigvis er der nogle, som også vælger at bringe de positive nyheder. Det gælder f.eks. P4 Syd, der midt på ugen bragte en artikel om etableringen af solcellevirksomheden, Solarpark DK i Løgumkloster i Tønder Kommune.

Solcellevirksomheden er en enorm succes. Da den blev etableret i foråret, var der kun to på lønningslisten, nu er det tal over fordoblet og i løbet af det næste år forventer virksomheder at være oppe på et sted mellem 10 og 15 ansatte.

Direktør for virksomheden, Helge Andersen, forklarer til P4 Syd hvorfor Solarpark DK kom til Løgumkloster i Tønder Kommune:

 – For os er det ikke Udkantsdanmark. Vores marked er lige så meget her, som det er andre steder. Og motorvejen er ikke afgørende for os. Det er derimod vores samarbejdspartnere, som er her.

 

 

  

 

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.