Manglende lånelyst kan lukke landsbykøbmand

[TV2/FYN] Selvom man har en sund forretning, er det ikke nemt at sælge den videre, når man bor på landet. Det ved et købmandspar fra Gudme alt om. I flere år har de forgæves forsøgt at sælge deres forretning, men hver gang spænder realkreditinstitutterne ben for, at nye købere kan overtage den.

– Jeg kan ikke se, hvorfor de siger nej. Men der er nok slået nogle streger og så er der blevet sagt, at det der det er udkantsdanmark, udtaler Søren Schou Sørensen, købmand i Gudme til TV2/FYN og Inger Schou Sørensen fortsætter: 

–  Jeg tror, det er tre, vi har haft fat i, og de ulejligheder sig ikke engang herud og ser, at virkeligheden altså er en anden, end det der foregår inde på deres kontor, og det er dybt skuffende.          

Læs artiklen og se et indslag om sagen på TV2/FYN’s hjemmeside: Nej til lån truer landsby-købmand

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.