Landkommunerne skal selv spytte i kassen

Hvis pengene i Byfornyelsespuljen i fremtiden kommer til at erstatte Indsatspuljen, får landdistrikterne sværere ved at gøre en indsats ved faldefærdige huse og fraflytning.

Af journaliststuderende Asser H. Pelle, udg. 20. september 2012 på Bloggen:
Indsatspuljen til landdistrikterne

Danmark knækker. Folk flytter fra landet ind til byerne, hvor der er uddannelsesmuligheder, jobs og butikker. Ingen vil overtage de efterladte huse og derfor står en del af dem og forfalder. Derfor valgte den daværende regering i 2010 og 2011 at afsætte en pulje til nedrivning og ombygning af faldefærdige ejendomme i de danske landdistriktskommuner.

Målet med puljen, på 250 mio. kr. over to år, var at give kommunerne mulighed for at skabe et bedre fysisk miljø for beboere og mulige tilflyttere. Ud fra forskellige kriterier, fx at over 40 procent af kommunens beboere skal bo uden for bymæssig bebyggelse, blev 39 kommuner udvalgt til at kunne søge midlerne fra Indsatspuljerne.

I midten af september i år viste en rapport fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, at midlerne fra Indsatspuljen indtil videre har hjulpet kommunerne til at rive 3502 slidte bygninger ned. Puljen beskrives derfor i rapporten generelt som en succes, men der er stadig lang vej endnu. Det vurderes, at der er over 10.000 ejendomme, der er i så dårlig stand, at de bør rives ned. Det fremgår af en spørgeundersøgelse, som Kommunernes Landsforening har foretaget blandt 77 af landets 98 kommuner.

På trods af dette, har den nuværende regering ikke planer om at oprette endnu en Indsatspulje på næste års finanslov. I stedet vil minister for By, Bolig og Landdistrikter, Carsten Hansen, afsætte 75 mio. kr. om året af byfornyelsesmidlerne til de hårdt trængte landdistriktskommuner, men det bliver ikke modtaget lige så positivt som den tidligere ordning.

Kommunerne skal bidrage mere 
En af de største grunde til det negative syn på den nye ordning er det økonomiske aspekt. Med Indsatspuljerne fra 2010 og 2011 skulle kommunerne kun stå for 25-30 procent af finansieringen. Hvis ministerens lovforslag går igennem, skal kommunerne selv bidrage med 50 procent af finansieringen, hvis de vil have del i pengene i byfornyelsespuljen.

I en anden evaluering af Indsatspuljen, der i august kom fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, står der, at det har skabt utilfredshed hos kommunerne, at de selv skal bidrage mere. De mener ikke, at der er nok penge og støtte i den nye ordning, men ønsker at beholde Indsatspuljen, der fandt pengene på finansloven.

Hos Landdistrikternes Fællesråd frygter man, at det får konsekvenser for kommunernes ambitionsniveau.

– Nogle af de kommuner, der er mest udfordrede i forhold til faldefærdige huse, er også dem, der er mest økonomisk udfordrede. Der har jo nogle udgifter, som man ikke kan løbe fra. Man kan ikke bare pløje en vej op, fordi man vil bruge pengene på noget andet. Derfor tror jeg, at de vil søge færre penge, end de egentlig har brug for, fordi de ikke har råd til selv at bidrage, siger formand Steffen Damsgaard.

Dette bakkes op af ekspert i landdistrikter og lektor på Aalborg universitet, Jørgen Møller, der mener, at det er en stor brøler at tage pengene permanent fra byfornyelsesmidlerne.

– Det er altid godt at tænke langsigtet, men der er intet vedvarende ved statens økonomi. Det er mærkelig at lave om på en ordning, som alle var godt tilfredse med. I stedet burde man have forlænget og forhøjet den tidligere ordning, da der er brug for langt flere midler for at komme til bunds i problemet, siger han.

Ingen penge til huskøb
I Indsatspuljen havde kommunerne også mulighed for at få støtte til at købe ejendomme, der trængte til en omfattende renovering eller til at blive revet ned.

I evalueringen fra september fremgår det, at et andet stort problem ved den nye ordning er, at kommunerne ikke længere kan få denne støtte gennem byfornyelsesmidlerne, selvom de ønsker det. Kommunerne frygter, at hvis de selv skal finde pengene, så har de ikke råd til at købe faldefærdige bygninger på f.eks. tvangsauktioner eller i frihandel.

– Det er jo klart, at hvis kommunerne skal løfte alene og selv stå for hele finansieringen til køb af ejendomme, så bliver de endnu mere pressede, end de er i forvejen,” siger Steffen Damsgaard.

Dyster fremtid for Lolland
Lolland Kommune er den kommune, der har fået flest penge fra indsatspuljen. Derfor vil de blive hårdt ramt, hvis de selv skal finde pengene

– Vi har nogle udfordringer med den nye ordning. Det betyder bl.a., at vi ikke kan opkøbe huse mere, da økonomien ikke er til det. Vi har revet 252 huse ned med hjælp fra indsatspuljen, men der er stadig 3400 tomme boliger i kommunen, hvoraf ca. halvdelen bør rives ned eller renoveres grundigt”, fortæller Rie Christiansen, der er teamleder af Byggeri og Ejendomme i Lolland Kommune.

Lolland Kommune har i forvejen en stor demografisk udfordring i forhold til at holde på sine indbyggere. Hvis der ikke er de samme muligheder for at søge midler, bliver udfordringen ikke lettere. Kommunen anslår allerede nu, at man vil gå fra de nuværende 46.000 indbyggere til 38.000 indbyggere, allerede i 2020. Dette svarer til en gennemsnitning fraflytning på 1000 indbyggere om året.

Derfor har Lolland Kommune, ligesom mange andre landdistriktskommuner, brug for al den hjælp, der kan findes til at gøre området attraktivt for både de nuværende indbyggere og mulige tilflyttere.

 

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.