Landdistrikternes postkasser ajourføres

[Landdistrikternes Hus] I Landdistrikternes Hus har man lokalsamfundenes data registreret, og hver eneste uge sendes der relevant materiale ud til ildsjæle og landdistriktsaktører. Foreningslivet er imidlertid en dynamisk og foranderlig størrelse. Der kommer nye mennesker og nye adresser til hele tiden, og der er mere end 4.000 lokalsamfund at holde styr på.

For at imødekomme den udfordring har Landdistrikternes Hus lavet et skema til at få opdateret sin kontaktdatabase.

Opfordrer alle lokalsamfund til at udfyde skemaet
Det er vigtigt, at lokalsamfundenes kontaktdata er opdateret, så den rigtige landdistriktskommunikation når frem til de rigtige modtagere. Derfor opfordres alle lokalsamfund til at udfylde skemaet. Du kan finde link til skemaet i bunden af teksten (åbner op på Landdistrikternes Hus hjemmeside).

Her kan man selv ajourføre data og andre former for tilkendegivelser omkring ønsker for nyhedsmails, brug af hjemmesider m.m. Returneres dette skema kvitteres der med en bekræftende ajourføringsmail, og herefter er der styr på postgangen.

Opdaterer løbende kontaktdatabase
Landdistrikternes Hus opdaterer løbende sin kontaktdatabase og oplever også, at de fleste mails, der sendes fra sekretariatet, når frem til den rigtige modtager. Der kan dog være lokalsamfund, som ikke er ajourført eller i det hele taget ikke er med i databasen. Sandsynligvis fordi man ikke har hørt om et formandskifte eller dannelsen af et nyt lokalråd.

God fornøjelse med lokalsamfundets udvikling og husk, at Landdistrikternes Hus meget gerne hjælper med at udvikle lokalsamfund i den retning, lokalsamfundet ønsker.

Find skemaet på Landdistrikternes Hus hjemmeside

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.

Et svar til Landdistrikternes postkasser ajourføres

  1. Pingback: Landdistrikterne.dk / nyhedsmail 28. oktober 2011 | Lokalråd 4262 - Et lokalsamfund i udvikling

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *