Landdistrikternes Fællesråd vil hjælpe de gamle hovedbyer videre

[JP] – For en by som Glamsbjerg med over 3000 indbyggere er det svært at skabe det samme fællesskab som i landsbyer, hvor alle kender alle. Men mellembyerne kan heller ikke tilbyde samme muligheder som storbyerne. Det gør det svært for mellembyerne at finde deres egne ben. Hvis mellembyerne ikke arbejder målrettet for at gøre det attraktivt at bo eller oprette virksomheder i deres område, vil de gå tilbage rendt indbyggermæssigt, udtaler Steffen Damsgaard Jyllands-Posten i en artikel om de gamle rådhusbyer, der er blevet til såkaldte mellembyer.

Førhen havde de gamle hovedbyer i de små kommuner eget rådhus og en klar identitet, men det forsvandt efter kommunesammenlægningen. Byen Glamsbjerg i Region Syddanmark bærer stadig præg af sin tid som hovedby, hvor kommunalbestyrelsen holdt byen i gang. Efter kommunalreformen i 2007 mistede byen dog ikke blot sin status som kommunehovedsæde, men også deres identitet og sammenhængskraft.

Flere byer som Glamsbjerg har oplevet samme udvikling; de føler sig klemt mellem de små landsbyer, hvor ildsjælene holder til, og hovedbyerne, hvor det meste nu foregår. Denne udvikling har ført til enten stagnation, fraflytning eller stigende forfald i de byer, der er blevet nedgraderet til enten 2’er eller 3’er i de nye storkommuner.

Skal finde en ny identitet
Seks mellembyer i Region Syddanmark er efter eget initiativ gået i samarbejde med Landdistrikternes Fællesråd for at få hjælp til ikke at dø hen. En af initiativtagerne var formand Bent Schmidt fra Foreningen Glamsbjerg, der er byens borgerforening.

 – Vi ser en udvikling i vores by, hvor der bliver færre beboere i trediverne og flere i halvtredserne. På trods af at vi kan tilbyde dagligvarebutikker og ungdomsuddannelser, har vi svært ved at lokke børnefamilier til byen. Vi lider ved ikke at vide, hvad vi skal markedsføre os med for at vende den udvikling”, udtaler han til avisen.

Derfor har Landdistrikternes Fællesråd indledt et pilotprojekt, som skal hjælpe mellembyerne til at finde deres nye identitet og målrette deres markedsføring. De seks mellembyer omfatter Egtved, Glamsbjerg, Gram, Holsted, Ølgod og Ørbæk. I samarbejde med Landdistrikternes Fællesråd skal de forsøge, at udarbejde en kogebog for andre mellembyer i krise.

Placeringen er afgørende
Mellembyernes placering i forhold til pendling bliver afgørende for deres skæbne, mener professor og leder for Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet, Johannes Nørregaard Frandsen.

– Byernes store problem er, at hvis de ligger langt fra en af de større byer, kan de ikke lokke familier til. Ved at folk pendler mere til arbejde, er områderne omkring motorvej E45 blevet attraktive, udtaler han til Jyllands-Posten.

Professoren mener, at bevægelsen væk fra mellembyerne, ville være sket med eller uden kommunalreformen. Nu er spørgsmålet så, hvordan mellembyerne kan rebrande sig og bremse udviklingen. Det skal det fælles projekt Nye tider nye roller – Mellembyernes udfordringer være med til at finde svaret på.

 

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.