Landdistrikternes Fællesråd skal bistå natur- og landbrugskommision

Regeringens Natur- og Landbrugskommission har inviteret Landdistrikternes Fællesråd til at deltage i en følgegruppe til kommissionens arbejde. Foruden Landdistrikternes Fællesråd er 20 organisationer og råd inviteret med.

Medlemmer af følgegruppen er:

Landdistrikternes Fællesråd
Landbrug & Fødevarer
Bæredygtigt Landbrug
Finansrådet
Realkreditrådet
Fødevareforbundet NNF
3F
Økologisk Landsforening
Danmarks Naturfredningsforening
WWF
Friluftsrådet
Kommunernes Landforening
Danmarks Jægerforbund
Det Økologiske Råd
Danmarks Sportsfiskerforbund
Dansk Ornitologisk Forening
Dansk Skovforening
Danva
Dansk Industri
Forbrugerrrådet
Concito

Om kommissionens arbejde
Regeringen har nedsat en hurtigt arbejdende uafhængig natur- og landbrugskommission til udarbejdelse af forslag til løsning af landbrugets strukturelle, økonomiske og miljømæssige udfordringer, herunder hvordan landbrugserhvervet kan bidrage til klimaindsatsen og til miljø- og naturindsatsen.

Natur- og landbrugskommissionen har et år til at komme med forslag til at løse de økonomiske og miljømæssige udfordringer, som landbruget og naturen står overfor. Herefter skal kommissionen arbejde på egentlige anbefalinger, som skal præsenteres for regeringen i første halvdel af 2013. Kommissionen skal komme med konkrete forslag til, hvordan dansk landbrug og natur kan udvikles bæredygtigt både på kort og lang sigt.

Kommissionens første opgave består i at udarbejde en samlet status over landbrugets økonomiske situation og tilstanden for den danske natur, vandmiljøet og klimaet. Når statusredegørelsen er klar til sommer, vil kommissionen invitere til konference og rundbordssamtaler, sådan at alle relevante interesseorganisationer inddrages.

 

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.

Et svar til Landdistrikternes Fællesråd skal bistå natur- og landbrugskommision

  1. Pingback: Landdistrikterne.dk / nyhedsmail 13. april 2012 | Lokalråd 4262 - Et lokalsamfund i udvikling

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *