Landdistrikternes Fællesråd flytter til Roberthus i Egtved

Landdistrikternes Fællesråd flytter til Roberthus i Egtved torsdag den 23. maj 2013.

[LDF] Landdistrikternes Fællesråd flytter sit sekretariatet til Roberthus i Egtved den 23. maj 2013. Det blev besluttet i sidste uge, da den endelige aftale med Vejle Kommune, der administrerer bygningen, faldt på plads.

Det har længe været en realitet, at lejemålet i Vejen ville ophøre pr. 1. juli 2013, og Landdistrikternes Fællesråd er glade for, at det lykkes at finde et lejemål, der i endnu højere grad passer til sekretariatets behov.

– Vi glæder os rigtig meget til at komme ind i de nye lokaler og blive en del af Roberthus. Faciliteterne er optimale. Roberthus er en flot bygning med masser af lys, gode kontorer og små og store mødelokaler. Vi glæder os også til at blive en del af kultur- og borgerhuset og have vores
hverdag sammen med andre almennyttige foreninger og
organisationer, udtaler Kirsten Bruun, sekretariatschef for
Landdistrikternes Fællesråd.

Grundet Folkemødet på Bornholm og flere andre arrangementer
i juni, har Landdistrikternes Fællesråd besluttet at holde reception
efter ferien. Datoen for receptionen bliver naturligvis meldt ud på
vores hjemmeside og i nyhedsmailen.

 

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.