LAG’en er ufattelig vigtig for landdistrikter og yderområder

[Folkemøde] LAG’en er ufattelig vigtig. Midlerne er givet godt ud og skaber gode projekter. Sådan lød det samstemmende fra deltagerne fra Udvalget for Landdistrikter og Øer, der torsdag aften havde arrangeret en debat om de lokale aktionsgrupper. Debatten viste således, at der fra udvalgsmedlemmernes side er stor villighed til at sikre en god LAG-ordning i fremtiden.

Debatten kom i høj grad til at handle om problemerne med den lange sagsbehandlingstid, der er på LAG projekterne p.t. Tilhørerne kom med talrige eksempler på tung bureaukrati, at ansøgnings- og bevillingsprocedurer er for besværlige, at telefonen til den nye hotline ikke fungerer og meget andet.

Alle vil af med bureaukratiet
Det gav en diskussion blandt regerings- og oppositionspolitikerne om, hvordan man vil komme den lange sagsbehandlingstid til livs. Bjarne Laustsen (S)
opfordrede alle til at sende de dårlige eksempler til alle
i udvalget, så de kan gøre noget ved det.

Venstre efterlyste et svar fra Socialdemokraterne om, hvorvidt man ønsker en fiskeri-LAG i fremtiden. Det kom der en lidt uklar udmelding ud af fra Socialdemokraternes landdistriktsordfører Anette Lind, mens Bjarne Laustsen gav udtryk for sin egen personlige holdning om, at det ønsker han, og det tror han også vil komme. Venstre meldte klart ud, at de vil arbejde for fiskeri-lag’ens videreførsel i den nye
programperiode.

I debatten deltog Anni Matthiesen (V), Thomas Danielsen (V),
Annette Lind (S), Bjarne Laustsen (S), Morten Marinus (DF),
Karina Adsbøl (DF) og Hans Christian Schmidt var ordstyrer. 

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.