Fiskeri-LAG midler anvendes fornuftigt

[LDF] Der har været stillet spørgsmålstegn ved, om Fiskeri-LAG-midlerne har været anvendt korrekt, og om midlerne har været tildelt projekter, der giver effekt på især erhverv og beskæftigelse.

Landdistrikternes Fællesråd kan ikke genkende de spørgsmålstegn og mistænkeliggørelser, som har været rejst i Dagbladet Politiken mod midlernes tildeling. Samtidig håber organisationen ikke, at denne negative fokus på midlerne vil medføre ændringer i negativ retning på ordningen med Fiskeri-LAG’erne.

Vi har i dag 18 Fiskeri-LAG’er, heraf er der 12 LAG’er, som arbejder for såvel Landdistriktsprogrammet og Fiskeriudviklingsprogrammet. De andre steder dækker Fiskeri-LAG’erne deres helt egen geografiske område og har en nødvendig separat organisering med LAG-bestyrelse og LAG-koordinator. I alle Fiskeri-LAG’er er der bestyrelser, som lokalt indstiller projekter til tilskud, og det er præcis dén lokale forankring ifølge LEADER-metoden, som er meget positivt og udbytterig. I LAG’erne, som dækker begge programmer, findes der mindst én repræsentant, som tilhører Fiskeriområdet.

På mange måder er det de samme kriterier og bekendtgørelser i LAG’erne under Fiskeriudviklingsprogrammet, som LAG’erne under Landdistriktsprogrammet, hvilket sikrer, at der tildeles midler til både attraktive levevilkår og mest vigtigt til erhverv og beskæftigelse.

Midlerne kan tildeles projekter i de områder, som dækkes af Fiskeri-LAG’erne, hvor fiskeriet er under pres eller under omstilling.

Også beskæftigelse udenfor fiskeriet
Inden for erhverv og beskæftigelse er det midler, der kan bruges til at skabe beskæftigelse både inden for fiskeri, men også i erhverv uden for fiskeriet. Derfor kan projekter, der fx retter sig mod turisme og oplevelsesøkonomi og nye arbejdspladser på dette område sagtens skabe nye arbejdspladser på samme måde som, hvis der gives tilskud til projekter, der skaber flere arbejdspladser i fiskerirelaterede erhverv.

Så når Politiken beklager sig over midler til forskønnelse af lystbådehavne, restaurering af gamle skibe, støtte til udstillinger på lokale museer og andre kulturprojekter, så kan det have en stor betydning for at tiltrække turister til området og dermed skabe nye arbejdspladser.

Det undrer ikke formanden for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard, at Politiken finder en ekspert – i dette tilfælde Jon Sundbo, professor i erhvervsudvikling på RUC – som skyder fra hoften og kalder det ”forsamlingshus-projekter”. Det viser bare, at der er for få folk, der virkelig sætter sig ind i arbejdet, som de Lokale AktionsGrupper under såvel Landdistriktsprogrammet som Fiskeriudviklingsprogrammet udfører og de effekter, der skabes lokalt også inden for erhverv og beskæftigelse.

Undtagelse
Formand Steffen Damsgaard vil da heller ikke 100 % afvise, at der bliver bevilliget tilskud til projekter, hvor nytteværdien kan diskuteres, men det er absolut undtagelsen, er hans påstand.

Desværre har Fiskeri-LAG’erne været udsat for en hård medfart undervejs i Fiskeriudviklingsprogrammet 2007-2013. Sene bevillinger, som har efterladt LAG’erne uden vished for finansiering og de sidste år med LAG-midler, der kun bestod af EU-midler uden dansk offentlig medfinansiering, som i de fleste tilfælde er gældende for midler til landdistrikterne, har samlet givet store udfordringer for ansøgere i puljen og for LAG-bestyrelserne, som skal tildele midler ud fra ansøgninger.

Formanden for Landdistrikternes Fællesråd håber, at der bliver mere ro om ordningen, og at der kommer flere midler i ordningen i det kommende Fiskeriudviklingsprogram for 2014-2020. Det vil Landdistrikternes Fællesråd i hvert fald arbejde for.

Dette indlæg blev udgivet i Formandens indlæg, Nyheder. Bogmærk permalinket.

Et svar til Fiskeri-LAG midler anvendes fornuftigt

  1. Pingback: Landdistrikterne.dk / nyhedsmail 2. december 2011 | Lokalråd 4262 - Et lokalsamfund i udvikling

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *