Kræver hurtig hjælp til patienter i hele landet

[LDF] Skal vi acceptere, at responstiden fra alarmopkald til ambulancen ankommer til ulykkesstedet, er meget længere i yderområder end i de mere bynære områder? Det mener Steffen Damsgaard, formanden for Landdistrikternes Fællesråd naturligvis ikke, og han kræver hurtig hjælp til – alle danskere.    

– I Landdistrikternes Fællesråd har vi hæftet os ved, at beslutningstagerne i forbindelse med placering af de få nye supersygehuse rundt om i landet sagde, at det VIGTIGSTE var kort responstid og IKKE den efterfølgende køretid til et supersygehus, skriver formanden på facebook og fortsætter: 

– Helikoptere og lægeambulancer osv. er gode tiltag, men det ændrer ikke på, at vi skal fastholde, at ambulancen skal være fremme inden for 15 minutter. Det handler om tryghed og liv i yderområderne!

Læs også: Livstruende syge må vente over 15 minutter på ambulancen  

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.

Et svar til Kræver hurtig hjælp til patienter i hele landet

  1. Margrethe Vejby Aalbæk 9982 skriver:

    Naturligvis kan vi ikke acceptere at responstiden ikke overholdes. Når sygehusene flytter længere væk må vi som minimum bede om flere ambulancer og akutbiler og ikke en helicopter som kun flyver når vejret tillader og når der er personale til den. Aalbæk Borgerforening har tidligere ansøgt om at få en hjertestarter på vores lokale brandbil som skulle aktiveres ved 112 opkald. Brandfolk er uddannet i hjerte-lungeredning og førstehjælp og har fysik til at klare disse situationer. Vi har fået afslag på denne ansøgning.- Igen skal alting centraliseres til ulempe for yderområderne som langsomt tynder ud.
    Vigtigt er også at der er ordentlig mobil dækning så der kan sendes tele EKG til sygehuset fra ambulancen. Der er områder i det nordlige hvor dette ikke kan finde sted

Der er lukket for kommentarer.