Konference: HURTIGT BREDBÅND TIL ALLE – Sådan kommer kommuner med i kapløbet

Torsdag den 10. oktober 2013 afholdes konferencen ”Hurtigt bredbånd til alle – sådan kommer kommunerne med i kapløbet” i Aarhus. Landdistrikternes Fællesråd er koncerencepartnere til arrangementet, der holdes af Dansk Energi.

På konferencen sætter talere fra ind- og udland fokus på, hvordan kommunerne kan udnytte digitale løsninger til at sikre en effektiv service for borgerne, samt hvordan gode bredbåndsforbindelser kan bidrage til at tiltrække og fastholde virksomheder.

Se programmet her: Konferenceprogram – Hurtigt bredbånd til alle – 10 oktober 2013

Samtidig vil der blive sat fokus på den digitale infrastruktur som en afgørende forudsætning for kommunernes digitalisering og for vækst og beskæftigelse. Her vil debatten handle om, hvad kommunerne selv kan gøre, når det gælder om at sætte skub i bredbåndsudviklingen – i et tæt samarbejde med erhvervslivet.

Med konferencen sættes bredbåndsdebatten og digitaliseringen på dagsordenen forud for kommunalvalget til november.

Det hele vil blive styret af TV2-journalist Poul Erik Skammelsen.

Der vil være en bred deltagerskare fra kommunerne, IT-virksomheder, universiteterne, politikere samt embedsmænd fra ministerier og styrelser. Så der vil være rig mulighed for at skabe nye frugtbare bekendtskaber.

Praktisk information:
Dato: 10. oktober 2013
Tid: kl. 9.00 – 16.40
Sted: Radisson Blu Hotel, Aarhus
Pris: 1.995 kr. – ved tilmelding af 5 pers. er prisen 1.595 kr.

Tilmelding sker via Dansk Energis hjemmeside:
http://www.danskenergi.dk/Uddannelse/Aktiviteter/0640.aspx

Der er et begrænset antal pladser på 200, og tilmelding er først til mølle.

 

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.