Konference for landdistrikterne med fokus på vækst

[Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter] Under overskriften ’Visioner for vækst’ afholder Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter 26.-27. april 2012 en stor konference for landdistrikterne i Esbjerg. På konferencen vil 200 indbudte få lejlighed til at drøfte nogle af de potentialer og udfordringer, der er for vækst i landdistrikterne og yderområderne.

Landdistrikterne er under forandring og står over for store udfordringer de kommende år. En af de helt store udfordringer består i at fastholde og skabe nye arbejdspladser i de landdistrikter, der de senere år har mistet mange arbejdspladser. Temaet for konferencen vil derfor være vækst.

“Målsætningen med konferencen er at samle folketingspolitikere, borgmestre og andre beslutningstagere for at lade dem drøfte, hvordan vi kan få skabt vækst i vores landdistrikter. For det er afgørende for landdistrikterne, at der også fremover er arbejdspladser. Men det vil formentlig være en anden type arbejdspladser end dem, vi kender i dag”, siger Carsten Hansen, minister for by, bolig og landdistrikter.

Find det foreløbige program m.m. på Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters egen hjemmeside.

Udover denne konference vil ministeriet til efteråret invitere de lokale aktionsgrupper til årsmøde, der finder sted i Skærbæk i Tønder Kommune.

 

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.