Kommuner skal blive bedre til at lave bosætningskampagner

Mange af de fynske kommuner taber indbyggere til de store byer, og flere af kommunerne laver derfor kampagner og tiltag, som skal få flere til at bosætte sig på Fyn. I Assens Kommune har man f.eks. oprettet ambassadører i de enkelte landsbyer, som tager pænt imod tilflytterne.

Det er god idé med landsbyambassadører, vurderer fremtidsforsker Jesper Bo Jensen, som hjælper kommuner med at markedsføre sig. Han mener dog, at mange kommuner ikke er gode nok til at lave kampagner, der skal tiltrække nye borgere. Problemet ligger i forarbejdet, som Jesper Bo Jensen mener ofte er for spinkelt.

Skal gå mere i dybden
– Kommunerne går for sjældent i dybden, når de spørger folk om, hvad der kan lokke dem til at flytte. Når vi laver dybdeinterviews, så oplever vi tit, at ønskerne er nogle helt andre, og dermed bliver kampagnerne nogen gange ikke gode nok, siger han til P4 Fyn.

 Toke Arndal flyttede for fem år siden fra Odense til Tommerup Stationsby med sin lille familie. Han mener, at kommunale bosætningskampagner er spild af penge. – Sørg for at faciliteter som skole, daginstitution, foreningsliv og lignende er i orden. Og overlad så salget til ejendomsmæglerne, siger han, siger han til P4 Fyn.

Skal der være kampagner, så mener han, de fynske kommuner bør slå sig sammen i en fælles kampagne og så ellers arbejde på at skaffe nye og flere arbejdspladser.

 

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.