Nordjyske kommuner går sammen om at lave udbud for højhastigheds-internet

[Kommunernes Landsforening] Borgmestrene i de nordjyske kommuner er netop blevet enige om at arbejde frem mod et fælles udbud for højhastigheds-internetforbindelser i hele landsdelen.

– Nordjylland er under gennemsnittet i forhold til de andre regioner, og det er vigtigt, at vi hurtigt får en løsning på plads, så vi kan udnytte de nye spændende digitale muligheder, såsom telemedicin, videomøder og nye undervisningsmuligheder.

Sådan udtaler formand for kommunekontaktrådet (KKR) i Nordjylland og borgmester i Mariagerfjord Kommune, Hans Christian Maarup (S) til Kommunernes Landsforening om den aftale om højhastigheds-internetforbindelser, som borgmestrene for de nordjyske kommuner er blevet enige om.

Kommuner vil have højhastigheds-internet
Det er således planen, at de nordjyske kommuner til efteråret gennemfører et fælles udbud af højhastighedsbredbånd til 3.000 hjemmearbejdspladser og 1.500 forbindelser til telemedicin.

Hastigheden på forbindelserne skal være på minimum 40/40 Mbit/s – dvs. lige hurtig download og upload – og med mulighed for at øge hastigheden efter behov. Samtidig lægges der op til, at flere forbindelser eksempelvis til uddannelsesinstitutioner  kan komme med i udbuddet.

Fynske kommuner i samarbejde om fibernet 
Initiativet fra det nordjyske kan ses i sammenhæng med udmeldingerne fra de fynske kommuner tidligere på året, hvor de meldte ud, at de fynske kommuner vil lave en fælles strategi for udbredelse af fibernettet. Det sker som et led i det såkaldte Fynsprojektet.

Læs også: Nordjyske kommuner i fælles internet-udbud

 

 

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.