Kommune laver nyhedsbrev for landdistrikter

[Ringkøbing-Skjern Kommune] Tirsdag den 18. september 2012 fik landdistrikterne i Ringkøbing-Skjern Kommune et nyt elektronisk nyhedsbrev. Nyhedsbrevet er et samarbejde mellem Ringkøbing-Skjern Kommune, LAG Ringkøbing-Skjern og Landdistriktsrådet i Ringkøbing-Skjern.

– Med initiativet vil vi fremme sammenhængskraften i vores landdistrikter. Ringkøbing-Skjern er Danmark største landdistriktskommune, og vi er karakteriseret af en stor virkelyst, hvor ildsjæle i samarbejde med organisationer, foreninger og kommune, sørger for en konstant udvikling. Nyhedsbrevet skal samle de gode historier, så vi inspirerer hinanden, siger borgmester Iver Enevoldsen.

Nyhedsbrevet bliver kvartårlig, men herudover vil det også blive sendt ud, hvis der er vigtige nyheder, som ikke kan vente.

– Vi tror på, at vi ved at udkomme fire gange årligt med et lidt større nyhedsbrev, vil ramme behovet meget godt. Målet er at engagere og begejstre hinanden på tværs af landdistrikterne. Samtidig skal nyhedsbrevet orientere om den generelle udvikling på landdistriktsområdet, siger landdistriktskonsulent Per Gorm Nielsen.

Se nyhederne i det første nyhedsbrev her.

 

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.