Jyske kommuner dominerer top ti over de mest erhvervsvenlige

[DI] Dansk Industri har for fjerde år i træk undersøgt erhvervsklimaet i de danske kommuner. Undersøgelsen blev offentliggjort den 4. september 2013, og heraf fremgår det, at der er ni jyske kommmuner på top ti over de mest erhvervsvenlige. Topscoren er i år Ikast-Brande Kommune, der skubber Herning Kommune ned på andenpladsen.

Læs DI’s undersøgelse Lokalt Erhvervsklima 2013  

5.690 danske virksomheder inden for Dansk Industris brancher, bl.a. produktion, transport, engroshandel og service har svaret på undersøgelsen i 2013. De har blandt andet vurderet kommunernes overordnede erhvervsvenlighed, de kommunale rammevilkår og andre helt specifikke erhvervsvilkår som f.eks. skattetryk, kommunal sagsbehandling, arbejdskraft, infrastruktur, image m.v.

Virksomhedsledernes bedømmelser vejer 2/3 i undersøgelsens resultat, mens den sidste tredjedel afgøres af statistiske faktorer som skat, grundskyldspromille, privat beskæftigelse, antal nystartede virksomheder, erhvervsfrekvens mv.

96 ud af landets 98 kommuner er blevet bedømt. To mindre kommuner, Læsø og Fanø, indgår ikke.

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.