Indlæg af Lennart Damsbo-Andersen: Hurtigere og bedre tog løfter landdistrikterne

Lennart Damsbo-Andersen, landdistriktsordfører for Socialdemokratiet.

Landdistrikternes Fællesråd har inviteret den nyudnævnte landdistriktsordfører for Socialdemokratiet, Lennart Damsbo-Andersen, til at skrive et indlæg til denne uges nyhedsmail.

Lennart Damsbo-Andersen er også nyudnævnt næstformand i Udvalget for Landdistrikter og Øer. 

I den kommende tid  vil vi invitere landdistriktsordfører fra de forskellige partier, medlemmer af Udvalget for Landdistrikter og Øer og andre med politisk indflydelse på landdistrikterne til at skrive indlæg i vores nyhedsmail.

LDF er glade for, at foreløbigt Lennart Damsbo-Andersen har sagt ja til at skrive et indlæg. Det politiske indhold står for indlægsholdernes egen regning.  

God læselyst! Mvh LDF

Hurtigere og bedre tog løfter landdistrikterne
Af Lennart Damsbo-Andersen, 27. september 2013 

I forbindelse med Socialdemokratiets sommergruppemøde fik jeg muligheden for at blive partiets landdistriktsordfører. Det sagde jeg ja til, fordi landdistriktspolitik betyder meget for mig. Jeg kommer selv fra et landdistrikt; Lolland-Falster. Derfor kender jeg mange af de udfordringer, som Danmarks landdistrikter slås med.

Med mit nye ordførerskab vil jeg være med til at tage livtag med nogle af de udfordringer. Jeg tror på, at vi kan vende den negative udvikling, hvis vi tager initiativer for landdistrikterne. Det kræver en fælles indsats, og jeg glæder mig til arbejdet.

Landdistrikterne rykker tættere på resten af Danmark
Over de sidste par år har regeringen allerede taget mange initiativer til at styrke balancen mellem by og land. Og fra den aktuelle politiske scene vil jeg gerne fremhæve endnu en konkret sag, som kommer landdistrikterne til gode, nemlig Togfond DK.

Regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti har netop har indgået en politisk aftale om at investere 28,5 mia. kr. i den danske jernbane. Pengene kommer fra oliefelterne i Nordsøen. Med investeringerne vil hele Danmark får bedre og hurtigere tog.

Planen ser på overfladen ud til at handle mest om storbyerne, men den betyder også rigtig meget for landdistrikterne. Togfonden vil nemlig bringe landdistrikterne tættere på storbyerne – og omvendt. Forbedringerne i den kollektive trafik vil gøre det mere attraktivt for pendlere at bosætte sig på landet, selvom de har et arbejde i en større by. Togfond DK vil derfor skabe et Danmark, der hænger tættere sammen.

Et godt eksempel er min egen hjemegn Lolland-Falster. Her skal man i dag bruge næsten 1½ time på turen fra Nykøbing Falster til København. Opgraderingerne fra ”Timemodel Sjælland” vil barbere lige under en halv time af rejsetiden mellem Nykøbing Falster og København. Dermed bliver det pludselig attraktivt at bo på landet og arbejde i byen. Samtidig forkortes de længere rejser mod Jylland markant. I fremtiden vil man kunne komme mindst tre kvarter hurtigere fra Nykøbing Falster til Aarhus. Med togfonden rykker vi altså tættere på resten af Danmark.

Og den gode historie fra Lolland-Falster gentager sig overalt i Danmarks landdistrikter. Området omkring Kalundborg rykker godt en halv time tættere på København. Nede på Als rykker Sønderborg over 20 minutter tættere på Odense. Områderne i Nordvestjylland får også forkortede rejsetider. Her vil især elektrificeringen give bedre og mere pålidelige tog, der samtidig også forbinder de mindre byer bedre med resten af Danmark.

God infrastruktur og kollektiv trafik gør en forskel
Oveni togfonden kommer også de 285 mio. kr., som regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti over de næste fem år investerer i landdistrikternes kollektive trafik. Det giver flere busser til Fyns unge, bedre busser til Ærøs øboere og forbedret adgang til Nordjyllands kollektive trafik – blot for at nævne nogle af de konkrete eksempler.

Vi ved, at infrastruktur og god kollektiv trafik gør en kæmpe forskel. Især ude i landdistrikterne. Det gør landdistrikterne mere attraktive. Både for pendlere, der arbejder i større byer, men også for virksomheder, som skal have nemt ved at tiltrække arbejdskraft og transportere deres varer. Derfor handler togfonden ikke kun om pendling til de større byers arbejdspladser, men også om muligheden for rent faktisk at etablere flere arbejdspladser ude i landdistrikterne.

Naturligvis løser infrastruktur og kollektiv trafik ikke alle landdistrikternes udfordringer. Langt fra. Der er nok at tage fat på, og derfor glæder jeg mig til at komme i gang med arbejdet som landdistriktsordfører. Jeg ser frem til at komme rundt i landet og tale med de lokale ildsjæle og kreative folk, som brænder lige så meget for landdistrikternes fremtid som jeg. Jeg har netop besøgt Ærø, Strynø, Birkholm og Langeland sammen med resten af Folketingets udvalg for landdistrikter og øer. Det var interessant at få indblik i den virkelighed, der er på øerne. For eksempel i forhold til hvor livsvigtig den fortsatte færgefart er for dem.

Overordnet set synes jeg, at vi i landdistriktsudvalget er godt på vej. Der er taget mange gode initiativer, men vi er langt fra færdige endnu. Med togfonden bliver der dog taget endnu et skridt i retningen af et Danmark, hvor by og land hænger bedre sammen.

 

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.

Et svar til Indlæg af Lennart Damsbo-Andersen: Hurtigere og bedre tog løfter landdistrikterne

  1. Knud Nielsen skriver:

    Knud Nielsen,
    Velhustedvej 4, Kibæk
    byrkn@herning.dk
    23390154

    Den digitale motorvej er vigtigere for landsbyer og landdistrikter.
    Når vi her i Herningområdet gennem tiderne har talt om vækst og udvikling, er begrebet ”den trafikale infrastruktur” uafladelig og med stor styrke blevet nævnt. Vi har kæmpet hårdt for det motorvejsnet vi har i dag. Det har været en betingelse for områdets vækst og udvikling, siger vi.
    Nu kunne jeg jo ikke drømme om at arbejde for en motorvej til Stakroge over Skarrild og Karstoft.
    Derimod er der en anden form for motorvej, vi skal have ”rullet ud”. Det er bredbånd og mobilnet som digitale motorveje.
    Vi mister allerede nu vækst og produktionsudvikling i det åbne land.
    Får vi ikke det digitale system ”rullet” helt ud, mister vi et af de afgørende udviklingspotentialer i landsbyer og landdistrikter.
    Bilka kan selvfølgelig ikke finde på af oprette et stor supermarked i Stakroge eller Abildå, men landets største nethandel kunne udmærket drives fra disse landdistrikter, men de har ikke fornøden forbindelse.
    Over halvdelen af købere spørger efter netdæknig før de bosætter sig i landområderne.
    Det gør de, fordi de skal have mulighed for at lave en ”hjemmearbejdsplads” eller at deres børn skal kunne kommunikere med deres uddannelsesinstitut.
    En række landbrug er i udviklingsøjemed taget som gidsler – dårlig eller ingen dækning. Tomme brugbare landbrugsbygninger kan ikke lejes ud eller sælges – ingen eller dårlig dækning.
    Får vi ikke de digitale motorveje bredt ud, vil vi over tid affolke landsbyer og landdistrikter med efterfølgende afvikling.
    Paradox
    Ingen kunne drømme om, at det skal koste 30 kr. ekstra at modtage en pakke eller et brev i nogle områder. Her kører vi en solidarisk ordning.
    Brugsvand og elektricitet er heller ikke belagt med en ekstra stor udgift fordi man bor langt fra produktionsstedet. Her kører vi en solidarisk ordning.
    Jeg spørger: Hvordan ville befolkningstætheden i landsbyer og landdistrikter se ud i dag, hvis ikke man havde brugt det solidariske princip på de 3 områder post, vand og el?
    Hvad er problemet?
    Vi lever under et teleforlig helt tilbage fra 1999. Et teleforlig, der i al væsentlighed er baseret på markedsvilkår. Lovgiverne vidste ikke bedre dengang. De kunne ikke i deres vildeste fantasi forestille sig den fantastiske og helt uforudsigelige udvikling, der ville komme på området. Jeg tror de må have haft det på samme måde som justitsminister Alberti, da han ”på Tinge” i 1906 under en debat om lovgivning for de nye 4-hjulede køretøjer, der lige var kommet til landet, udtalte: ”Den her snak er spild af vores tid. Disse 4-hjulede køretøjer har ingen fremtid her i landet”.
    Efter min mening kommer vi ikke længere med markedskræfterne som drivkraft. Udbyderne vil ikke ”gå det sidste stykke”, der er ikke fornøden profit i det.
    Løsning!
    Der skal lovgivningsmæssigt laves et nyt teleforlig. I dette teleforlig skal Staten eller et statsligt selskab forpligtige sig til over 2-3 årig periode at udbrede it-motorvejene (ledningsnettet) helt ud, og jeg mener helt ud.
    Herefter kan teleudbyderne konkurrere om kunderne, ved at leje sig ind på det offentlige fibernet.
    Den eller de, der gør noget ved denne livsvigtige udfordring, vil blive gjort lige så udødelig som Dalgas.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *