Ikke umuligt men svært at låne i ‘forkerte’ postnumre

[P4 Syd] – Problemet er, at det er meget svært at få finansieret erhvervsvirksomheder. Både de eksisterende, der vil låne til en udvidelse, men også iværksættere, der gerne vil i gang. Det er ikke umuligt at låne, hvis man har et forkert postnummer. Men det er det utroligt svært, udtaler Kirsten Bruun i et interview med P4 Syd om belåningsmuligheder i tyndtbefolkende områder.

Erhvervsvirksomheder i de tyndt befolkede områder får alt for ofte nej fra kreditforeningen, når de har planer om at udvide virksomheden. Det samme gælder iværksættere, som alt for ofte får et klart nej, når de beder om et lån til at komme i gang.

Det siger Kirsten Bruun, sekretariatschef i Landdistrikternes Fællesråd, til P4 Syd. Hun er ikke i tvivl om, hvad der afgør, om man kan få lån eller ej. – Det afhænger af postnummeret. Og det er træls, siger Kirsten Bruun.

Affolkning uheldig indflydelse på lånemulighed
Den kritik godkender kreditforeningsdirektør Henrik Rasmussen fra Nykredit dog ikke.

– Det er en skrøne, at postnummeret har nogen indflydelse på, om vi giver lån eller ej, siger Henrik Rasmussen.

Men han erkender, at affolkning i landdistrikterne kan have en uheldig indflydelse på mulighederne for at få lån. Interviewet blev sendt i P4 Syds Erhvervsmagasinet onsdag den 2. januar 2012.

 

 

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.

Et svar til Ikke umuligt men svært at låne i ‘forkerte’ postnumre

  1. Niels Flindt skriver:

    Ja,det er ærgerligt,for alle os der gerne vil flytte ud af byen og starte egen virksomhed på landet!
    Omkostningerne ved bolig køb på landet er ikke nær så omkostningstungt,som i de større byer,så alene det bør kunne give en lidt nemmere start:)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *