Idékonkurrence om Fremtidens Herregård – informationsmøde 30. april 2013

[Realdania] Kampagnen Fremtidens Herregård har atter udskrevet en idékonkurrence, der skal få herregårdsejere til at byde ind med idéer til projekter. Målet er at skabe mere lokal dynamik gennem udvikling af nye forretningsområder, aktiviteter og oplevelser.

Ved at ’genopfinde’ herregården – så den igen kan blive kulturel og økonomisk dynamo på landet, kan projektet skabe nye erhverv, arbejdspladser og øget bosætning med udgangspunkt i tusindvis af kvadratmeter lader, stalde ol., der står tomme på herregårde overalt i Danmark.

Realdanias kampagne Fremtidens Herregård blev lanceret i 2008, hvor der indtil nu er blevet afholdt 2 idékonkurrencer, som har kastet i alt 24 nytænkende projekter af sig.

Læs mere om Fremtidens Herregård: http://www.fremtidensherregaard.dk/Menu/Fremtidens+Herregård

Realdania har afsat kr. 75 mio. til udvikling og realisering af op mod 10 projekter. Den 18. juni er sidste chance for at deltage.

Læs mere om idékonkurrencen: http://www.fremtidensherregaard.dk/Menu/Fremtidens+Herregård/Idékonkurrence+2013

Den 30. april 2013 fra 13.00 – 16.00 afholder kampagnen inspirationsmøde på Borreby ved Skælskør.

Program og yderlige information findes: http://www.fremtidensherregaard.dk/Menu/Fremtidens+Herregård/Idékonkurrence+2013/Inspirationsmøde

 

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.