Hvem er årets digitale ildsjæl?

Prisen som årets digitale ildsjæl uddeles til Dansk Energis konference den 10. oktober 2013.

[Dansk Energi] Torsdag den 10. oktober sætter Dansk Energi fokus på højhastighedsbredbånd og digitalisering i kommunerne. Det sker med konferencen ”Hurtigt bredbånd til alle – sådan kommer kommunerne med i kapløbet”, som bliver afholdt i Aarhus. På dagen bliver prisen for ”årets digitale ildsjæl” uddelt, og der er nu åbnet op for indstillinger. Landdistrikternes Fællesråd er konferencepartner og er med til at udvælge årets digitale
ildsjæl.

Kandidater til prisen
Det bliver Carsten Hansen (S), minister for by, bolig og landdistrikter, der forestår uddelingen af prisen på konferencen. Prisen går til en person eller organisation, som har ydet en særlig indsats for at styrke Danmarks digitale potentiale og støtte omdannelsen af Danmark til en digital vindernation.

Alle initiativer – store som små – der har til hensigt at sikre udbredelsen og brugen af højhastighedsbredbånd, og som opfylder et eller flere af nedenstående kriterier kan komme i betragtning. Kriterierne for prisen er eksempelvis, at ildsjælen:

•Er med til at gøre sit lokal-/regionalområde mere attraktivt at bo, arbejde og leve i.
•Udbreder mulighederne for at borgere kan begå sig digitalt.
•Fremmer brugen af og bevidstheden om digitale løsninger.
•Sætter en positiv dagsorden om bredbånd og digitalisering i Danmark.
•Kæmper for at mindske skellet mellem et digitalt A- og B-hold.
•Skaber begejstring om rejsen mod den digitale vindernation.
•Udvikler morgendagens digitale tjenester til gavn for borgere og virksomheder.

Dansk Energi modtager gerne indstillinger på mailadressen fibernet@danskenergi.dk med følgende oplysninger:

•Navn, bopæl og kontaktoplysninger (mail og telefonnummer) på den indstillede.
•Begrundelse for indstillingen (max 5-10 linjer). Blandt andet om hvorfor den indstillede bør blive årets digitale ildsjæl.

Indstillinger kan foretages til og med den 25. september 2013.

 

 

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.